- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1861-1863 /
161

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Side af den er Sjælenes Land. Du staaer her lige paa dets
Grændse, og min Bolig er Indgangen dertil. Men — dit
Legeme kan du ikke tage med dig. Lad det derfor her
tilbage tilligemed din Bue og dine Pile, din Reisebylt og din
Hund. Ved din Tilbagekomst skal du finde dem i god
Behold.” Efter disse Ord gik han igjen ind i sin Hylte og den
befriede Reisende ilede fremad, som om hans Födder pludselig
havde faaet Vinger. Men alle Gjenstande bevarede ganske
deres naturlige Farver og Former. Skovene og Bladene og
Floderne og Söerne vare blot mere skinnende og deilige end
han nogensinde havde seet dem. Dyr sprang over hans Vei
med en Frihed og Tillidsfuldhed, der syntes at röbe, at Blod
aldrig her var blevet udgydt. Fugle med de deiligste Fjer
befolkede Lundene og spögte i Vandet. Der var kun een
Omstændighed, som var ham noget aldeles usædvanligt. Han
lagde nemlig Mærke til, at hans Gang ikke standsedes hverken
af Træer eller andre Gjenstande. Det syntes ham nemlig
som om han gik lige igjennem dem: de vare i Virkeligheden
kun Billeder eller Skygger af materielle Skikkelser. Det blev
ham nu klart, at han befandt sig i Sjælenes Land. — Da
han var kommen en halv Dagsreise længere frem igjennem
Egne, der bestandig bleve deiligere, kom han til Bredderne
af en bred Sö, i hvis Midte der laa en stor, smuk Ö. Ved
Strandbredden fandt han fastgjort en Ganoe af en hvid,
skinnende Steenart. Han var nu vis paa, at ban havde fulgt den
rette Vei; thi netop dette havde den gamle Mand fortalt ham
om. Der laa ogsaa et Par skinnende Aarer. Han sprang
strax i Ganoen og greb just Aarerne, da han med eet, til sin
store Glæde og Overraskelse, idet han dreiede rundt, i en
anden Ganoe, der i alt saa nöiagtig svarede til hans, at den
syntes at være en Skygge af den, fik Öie paa Gjenstanden
for sin Sögen. Hun efterlignede paa det nöieste alle hans
Bevægelser og de befandt sig nu Side om Side, hvorpaa de
paa eengang stödte fra Land og begyndte at roe over Söen.
Dens Bölger syntes at hæve sig og i Frastand syntes de
1861-1863 11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:40:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18611863/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free