Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deels brugte de i de i Klipperne indhuggede Huletempler
inderst i Bunden at lade tilhugge en Efterligning af Toperne,
hvorhen de ved en Kanal igjennem Klippen, som ikke
bemærkedes udenfra eller af dem som traadte ind, ledede et
stærkt Lys til Helligdommen, medens der forövrigt herskede
Halvmörke i Templet. Disse Foranstaltninger oplyses ved
Træsnit. Et andet Middel til at styrke den samme Tro
bestod i, at man i et og andel Gravkammer indsatte brændende
Lamper, forsynede med store Quantiteter af Olie, i den Tanke
al Lamperne vilde brænde saalænge der var Olie nok. —
En Mængde af de buddhisliske Toper ere i de sidste
Decennier aabnede og undcrsögle af Europæere, som i adskillige
have fundet Mynter og Smykker af Guld, Sölv, Ædelstene m. m.
Bevidstheden om, at saadanne Skatter vare indlagte i
Monumenterne, lod sig da let bringe i Forbindelse med
Forestillingen om en Lysning over dem. Da nu de nordiske
Gravhöie have saa meget tilfælles med Toperne i Asien, at
Tanken maa ledes hen paa Fællesskab i de Anskuelser, som
derigjennem have fundet Udtryk, er der god Anledning til at
antage, at Troen paa Haugelys kan med saa meget andet
være indbragt fra Asien. Til Anvendelse af saadanne Kunster
som i Asien brugtes for al styrke Troen, var der i Norden
ingen Anledning. Dog sees der Spor af at Ild har været
tændt paa Toppen af enkelte Gravhöie, da man under
Grön-sværet har fundel Kullag i nogle af dem som ere undersögte.
Muligt er det ogsaa, at de regelmæssige Fordybninger, som
adskillige nordiske Gravhöie have i Toppen, ere blevne
anbragte for deri ved festlige Leiligheder at tænde Blus.
Herved kunde Forestillingen om Lys i Höienes Indre vel ikke
frembringes, men dog ved Ideeassociation fornyes.
6. Svegders Reise til Godheim. 1863. Forf. anförer
mange Grunde for at betragte den svenske Konge Svegders
Reise til Godheim (Yngl. s. 15) for el historisk Factum. At
der i förchristelig Tid og flere Aarhundreder efter Christus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
