Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efler at Manden saaledes var forsvunden, fik man nöiere
Oplysning om hans Ophold i Skæret. Han havde nemlig
betroet sin Moder den Hemmeligbed, at i Begyndelsen, efler at
at han var bleven forladt af sine Kammerater, havde han
gaaet omkring paa Skæret i et Slags Fortvivlelse, i den Janke
at styrte sig i Söen og drukne sig, forat gjöre en Ende paa
sine Lidelser. Da kom der til ham en smuk Pige, og tilböd
ham et Vinterophold der paa Stedet, hvorhos hun forklarede
for ham, at hun var en af de Ellefolk, som boede i
Geir-fugleskær. Han tog imod Tilbudet, men da ban paa ingen
Maade kunde finde sig i Opholdet blandt Alferne, fik han
Lov til at drage til sit Hjem den næstfølgende Sommer.
Alfepigen havde da sagt, at hun var frugtsommelig ved ham,
og maatte han lade Barnet döbe, dersom hun bragte del til
Kirke, hvor han var lilstede; hvis ban derimod ikke opfyldte
dette bendes Önske, vilde han komme lil at undgjelde derfor.
Men Rödhoved tog sit Opholdssted i Faxebugten, og
anrettede stor Odelæggelse saavel paa Skibe som paa Folk,
saa at man aldrig var sikker for ham paa Strækningen
imellem Reykjanes og Akranes. Den ene Baad med hele
Besætningen forgik efler den anden, og dqj var neppe nogen
Familie, som Rödhoved ikke havde berövet en eller flere
Medlemmer. Tilsidst begyndte han at dvæle imellem Akranes
og Kjalarnes, og derfor blev Fjorden kaldt Hvalfjord. I de
Tider boede der en gammel Præst i Surbæ paa
Hvalfjords-strand; han var blind men dog endnu en kraftig Mand.
Han havde to Sönner og en Datter, haabefulde og raske
Börn, og i deres bedste Alder. Præsten var ikke noget
Hverdagsmenneske, og det sagde man, at han vidste mere end
andre Folk. Sönnerne roede ofte ud paa Fjorden for at
fiske: engang traf Rödhoved dem og de vendte ikke tilbage.
Faderen, den gamle Præst, erfarede sine Sönners Död og
hvorledes det var gaaet til, og han tog sig det meget nær.
Nogen Tid efler bad han sin Datter at lede ham ved Haanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
