Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fandtes Jættekvinden död paa Randen af Bjergklöflen, der
ogsaa nu kaldes Troldkvinderevnen. Aldrig mærkede man,
at bendes Söster i Bjolfjeld tilföiede Folk det ringeste ondt.
Der antages, at hun har fört sin Bopæl fra Bjolfjeld og hen
til Troldkvinderevnen, for at være mere fjernt fra Mennesker,
og som Beviis derpaa fortælles fölgende:
To Mænd gik engang seent om Efteraaret op i
Fjeldegnene for at söge efter nogle Faar. Da de bleve overfaldne
af et slemt Veir, vendte de om; det stormede og sneede saa
voldsomt, at de ikke kunde see en Haandsbred fra sig, og
endelig gik de vild og vidste slet ikke, hvor de vare.
Saaledes bleve de ved at vanke omkring, ifölge deres Gisning
omtrent i fire og tyve Timer, og Stormen pidskede det tætte
Snefog saa voldsomt omkring, at de neppe kunde holde Öinene
aabne og næsten intet see. Pludselig faldt de begge ned fra
et höit Sted og i en blöd Snedynge; der laae de en Stund,
bedövede af Faldet og afkræftede af Snestormen. Da de kom
til sig selv igjen, troede de at opdage, at de vare faldne ned
af en höi, lodret Klippevæg, og de sluttede, at det maatte
være den nordlige Side af Troldkvinderevnen. Nu mandede
de sig op saa godt de kunde, og vandrede frem og tilbage
der paa Snedyngen; der var godt Ly, men ovenfra Klippens
Rand förte Stormen Snemasserne hen i Luften, og af og til
kunde de skjelne Bjergets mörke Sleenvæg igjennem Sneen.
De begyndte nu at söge efter et bekvemt Sted, hvor de kunde
nyde noget af det Madforraad, som de förte med sig; de gik
altsaa fremad langs med Klippevæggen, og paa den Vei troede
de undertiden at see et Lysglimt, ligesom af Ild der bliver
gjort paa Trækviste, ogsaa troede de at spore Lugten af
brændt Kvas. Derpaa forsvandt Lysglimtet aldeles, og
Snefoget blev mindre, jo længere de kom ind i Bjergklöflen. De
gik nu fremad, indtil de kom til et stort Gjerde, der var
op-taarnet af uhyre Klippemasser; der sneede det næsten intet,
thi Bjergklöftens överste Rande lukkedes der sammen over
deres Hoveder, og de vare altsaa paa en Maade under Tag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
