Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bringe delte til den, som havde sendt dem. De toge imod
Sendingen og vendte tilbage. Medens de vare paa Farten
vesterpaa, mödte dem en Mand og saae deres Færd,
hvorledes de sloges paa Kraft med hverandre, thi enhver vilde
nyde den Hæder, at give Strömpeskaftct i sin Herres Hænder.
Arnor havde en Veninde, der var Alfekvinde; hun boede
i en stor Steen langt ude paa Fjeld. Denne Kvinde besogte
han ofte, thi hun var meget viis og kunde give ham
Oplysninger om mange Ting, omendskjönt han selv ikke var af de
dummeste. Hun havde Arnor meget kjær. Engang om
Efter-aaret saaes der Ild i Rönbjergene sönden for Sand, paa et Sted
som kaldes Stiggöre. Hver Aften, da det begyndte at blive mörkt,
var det ligesom om der blev tændt et Baal, men ingen kunde
sige Aarsagen dertil. Da man nu havde seet dette nogle
Aftener i Træk, gik Arnor hen for at træffe sin Veninde, og
spurgte hende, hvad der vel kunde være Aarsagen til den
Ild, roen hun svarede, at det var ham aldeles uvedkommende,
og ban skulde slet ikke forsöge paa at grandske derefter,
hvor ofte han end saae det Baal brænde. Men noget efter,
da Ilden blussede höit op, kunde Arnor ikke længer holde
sig, men gik afsted og til Bjerget, hvor Ilden brændte; og
da han kom nærmere, saae han en Karl, som sad ved Ilden;
den Karl var ikke meget lille af Væxt og havde i Haanden
en Jernstang med en Krog paa Enden, og ragede dermed
op i Ilden. Men da Arnor koro nærmere, reiste Karlen sig
hurtig op og svang Jernstangen hen imod Arnor, men i
samme Öieblik kom hans Veninde og hjalp bam til at
behandle Jætten, saa at det var ude med ham. — Da Arnor
var paa sit Yderste, befalede han, at efter hans Död skulde
man behandle bans Lig paa samme Maade som man ellers
pleiede i lignende Tilfælde, og lægge det i en Kiste; denne
skulde man aldeles ikke röre eller söge at flytte, men derimod
skulde man strax hente Præsten, som da vilde komme og
fölge Liget til Graven; dette befalede Arnor særdeles
eftertrykkelig at man skulde iagttage, og tilföiede, at dersom man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
