Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julen, men intet vilde han fortælle om sin Færd. Bonden
foresatte sig da at efterspore hans Gang, og fulgte ham
hvorsomhelst han gik; endelig kom Julehöitidens fjerde Dag, da
forsvandt Hyrden i Mörkningen uden at Bonden vidste hvor
han blev af. Saaledes forsvandt Vinteren til ud paa Foraaret;
da kom Hyrden til samme Tid som for, med alle Bondens
Faar; de vare fede og renlige og Lam med hvert Hunfaar.
Hyrden gik til Arbeide om Sommeren, som ban pleiede. Om
Efleraaret gjentog det samme sig, idet Hyrden forsvandt me<]
alle Faarene, han kom igjen ved Juletid og opholdt sig paa
Gaarden Julen over. Nu fulgte Bonden i Hælene paa ham
overalt, thi nu vilde han have at vide, hvorledes dette
forholdt sig; men ban havde ogsaa en god Hest; den havde
han fedet og boldt i Stald lige fra Efteraaret. Paa den
sædvanlige Tid forsvandt Hyrden igjen, og nu vidste Bonden,^
hvad Retning han havde taget fra Gaarden. Han var da ikke
sen, men sadlede Hesten og red efter Hyrden, indtil han
fik Öie paa ham. De droge fremad den hele Nat og den
næste Dag, og endnu en Nat, og der var stedse en lige lang
Vei imellem dem. Den anden Dags Morgen vare de komne
hen til et temmelig höit Fjeld; der stod Hyrden endelig stille
og ventede paa Bonden; og bad ham om at vende tilbage
og ikke udsætte sit Liv for Fare, men Bonden negtede paa
det bestemteste at opfylde hans Bön. Hyrden fortalte ham
da, at paa den anden Side af dette Fjeld var der en skjön
og stor Dal, græsbevoxet til midt op paa Bjergsiderne, og
Sneen naaede der aldrig længere ned; men nede i Dalen var
der store Græssletter og flere Gaarde, og der gik hans Faar
hele Vinteren igjennem uden at nogen fodrede dem; men
dersom Dalbeboerne fik Öie paa Bonden, gjaldt det hans Liv.
Han tillod nu Bonden at fölge med sig op paa Fjeldets höieste
Brink, for derfra at skue over den skjönne Dal; han sagde,
at der överst oppe paa Brinken stod en Sten, bagved hvilken
han kunde skjule sig og see hen over Dalen, men Hesten
skulde han lade tilbage ved Fjeldet. Da de kom op paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
