Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at söge. Der fortælles, at Hulemændene havde haft Börn
med disse Piger, men druknet dem alle i den Indso, som
findes i Hulen. De rövede Faar fra Bjergene omkring Hnlen
og dreve dem i hundredeviis om Efteraaret hjem til sig; paa
Jorden er der et stort Hul, der fdrer ned i Hulen, derhen
dreve de Faarene og styrtede dem der ned i, for ikke at
spilde Tiden med at slagte dem, idet Faarene halsbrækkedes
ved Faldet; men Pigerne toge imod Faarene og tilberedte
dem. Som Fölge heraf savnede Bönderne hvert Efteraar en
stor Mængde Faar, da disse skulde drives fra Fjeldgræsgangene
ned til Bygden for at slagles og sættes paa Vinterfoder; men
ingen vovede at angribe Hulemændene, som saaledes dreve
deres Röverier uhindrede og aabenlyst; de rövede ikke paa
Gaardene og dræbte ikke Mennesker, men altid gik de mange
i Flok og vare bevæbnede; beller ikke skjulte de sig, men
besögte jevnlig Kirken i Kalmanstunga, bvor de da stode i
Række midt paa Gulvet med Ryggene vendte imod hverandre,
og aldrig skilte de sig ved Vaabnene, saa at Bönderne maatte
see paa dem og- taale alt dette, hvad enten de vilde eller ei.
Mest lede dog Bönderne ved Hvidaaen af disse
Plyndringer. De besluttede derfor at gjöre Alvor af Sagen og
enten med Vold eller Svig at dræbe Hulemændene eller
forjage dem. Bondens Sön i Kalmanstunga forpligtede sig til
at lokke Hulemændene, paa de Betingelser at han skulde
være Foretagendets Formand og at man skulde lyde ham i
et og alt, og yde ham Hjelp, naarsomhelst han fprlangte.
Derefter drog Bondens Sön hen til Hulemændene og gav
sig ud for en Flygtning og bad dem om at optage sig i deres
Forbund. De vare uvillige dertil og sagde, at de frygtede
for at dette var et eller andet Bedrageri. Enden blev dog
at de toge imod ham, eflerat han havde svoret de stærkeste
Eder; de syntes ogsaa godt om Manden og fandt det uædelt
at forjage ham, da han sögte Tilflugt hos dem. Saaledes
blev han optaget iblandt dem og syslede alt hvad de vilde
have; dog holdt de stedse Öie med ham. Saaledes hengik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
