Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og der samledes i en kort Tid en Mængde Folk, alle
bevæbnede saa godt som de kunde. Bondens Sön opfordrede
dem dernæst til at fölge ham trolig, hvorpaa han red selv
foran og til Vaabendalen, hvor vidste at Hulemændene pleiede
at hvile paa Tilbageveien til Hulen. Bygdemændene stege af
Hestene ved Dalens ene Ende og satte nogle Mænd lil at
passe paa Hestene, for at Hulemændene ikke skulde faae fat
i dem og undkomme paa den Maade. Bondens Sön gav nu
Raad til, hvorledes de skulde bære sig ad; de skulde gaae
langs med Dalen og tage Vaabnene fra Hulemændene, der
laa i dyb Sövn; derpaa skulde en, som han bestemte dertil,
gaae til den Hulemand som laa midt i Flokken og havde en
Brynje af sammenknyttede Faareknogler; af denne Mand skulde
han hugge Hovedet, aog er det magtpaaliggende”, sagde han,
uat den Mand bliver först dræbt, thi ban er den tappreste
af alle Hulemændene og de sælte stort Lid lil ham." De
udförte nu dette efter den saaledes lagte Plan; men da den,
som dertil var bestemt, skulde hugge den brynjede Hulemand,
saa naaede han ikke saa langt, men huggede Hovedet af den,
som laa bam nærmest. Da vaagnede Hulemændene ved en
fæl Dröm og sprang op; da sagde en af dem: aVogt dig,
Knokkelbrynje, falden er firemands Lige.” Der blev nu en
heftig Kamp. Men da Hulemændene nu vare vaabenlöse, og
de havde at kæmpe imod en mangfoldig Overmagt, saa faldt
den ene efter den anden. Dog kunde Bönderne ikke dræbe
mange af dem der i Dalen; de flygtede vidt omkring og bleve
indhentede en for en og dræbte; de Steder, hvor de saaledes
faldt, betegnes endnu ved deres Navne. En af Hulemændene
hed Erik, og han roses meget for sin Tapperhed. Han
undkom ved at vende Mölle, og foer« saaledes op til den Jökel,
som kaldes efter ham Eriksjökel; han löb op paa en steil
Tind paa Jökelen, der siden bærer Navn af Erikstind. Da
vare Bygdemændene komne bam saa nær, at en af dem
afhuggede hans ene Fod ved Ankelen. Men Erik undslap og
op paa Jökeltinden, og derop vovede ingen at klattre, thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
