Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fortalte ban bam alt det passerede, hvorpaa den Ubekjendte
(ilböd ham at forrette Sommerarbeide hos sig, hvilket Drengen
modtog. Han sadlede derpaa Hestene og drog bort med den
Ubekjendte, uden at sige Farvel lil sine Medreisende, som
sov i Tellet. Drengen og den Ubekjendte dreiede nu af fra
den alfare Vei og reiste hele Dagen og ud paa Natten, og
gik den Ubekjendte med stærke Skridt. Endelig kom de til
en lille Gaard i en Dal; skjönne Græssletter omgave Gaarden,
men det var ligesom en Taage skjulte alle de fjernere
Gjenstande. Da de kom hen til Gaarden, stod en ung og smuk
Pige uden for Dören; hun hilsede sin Fader. Manden viste
nu Bondesönnen hen til et Hus paa Gaardspladsen, der skulde
han sove og derhen fulgte Pigen ham, redle bans Seng og
bragte ham Mad. Han sov nu godt den övrige Deel af Natten.
Om Morgenen kom Manden til ham og sagde at han allerede
havde bestemt et Arbeide for ham. Ynglingen stod da op
og gik ud; Manden viste ham store Enge, men jevne og
græsrige, og sagde at dem skulde han have slaaet færdige
ved den Tid man sögte Faarene paa Fjeldene. Dette
forekom Ynglingen at være el uoverkommeligt Arbeide. Manden
gav ham derpaa en Lee, et godt Redskab, men Pigen skulde
rive Höet. Manden forböd ham at efterforske sine huslige
Forhold. Ynglingen var nu der, og slog alle Ugedage
undtagen om Söndagen; om Natten sov han i det samme Hus
som för. I al den Tid saa han intet Menneske uden Faderen
og Datteren; heller ikke mærkede ban noget til Kvæg eller
Faar. Han slog Höet og bun rev, men det undrede han sig
over, hvorledes Höet uafbrudt forsvandt, efter at det var slaaet
og revet. Han syntes, at denne Ensombed var underlig, men
dog fornöielig. En Uge för den bestemte Tid havde han
fuldfort sit Arbeide; da gik Manden hen for at tale med ham
og var glad i Hu. Han sagde, at det var paa Tiden for
ham at drage hjem, for at han ikke skulde gaae glip af sine
Rammeraters Selskab; de bavde nu sovet uafbrudt i Teltet,
hvor han forlod dem, indtil for to Uger siden; da först havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
