Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saae de, at det igjen lysnede imod dem fra Syd; Kloften
aabnedes da igjen og de kom i en stor og fager Dal, der,
saavidt de skjönnede, laa langs med Jökelen i Retningen af
Öst til Vest, og ingén Aabning var at see paa Dalen uden
den, hvor de vare komne derind. Saalangt Öiet kunde række,
begrændsedes . denne Dal af Jökelens Isrand og den blaa,
klare Himmel. Men der, hvor Jökelen hörte op, var der
skovbevoxede Bjergsider, helt ned til den flade Dalbund, der
bestod af græsrige Sletter og yndige Enge. uHer ville vi
hvile os for en Tid,” sagde Torfe, uog det tænker jeg, at
den blaa Rög vil være meget skadeljg, hvis den naaer til
os i denne Dal.” Derpaa lod han begynde paa at reise en
Gaard, og den blev bygget i en kort Tid; men Torfe havde
ogsaa en hel Del Folk at befale over. Om Sommeren lod
Torfe sine Folk forrette det paa Landet sædvanlige
Markarbejde i Dalen, og hans Bo stod der i en overordentlig Flor,
tbi der var saa godt og frugtbart Land, at ingen af hans
Folgemænd havde seet Mage dertil. Omendskjönt Torfe lod
alle sine Folk afholde sig fra alt Samkvem med Bygden, for
at forhindre Pesten fra at komme i Dalen, lod han ikke
destomindre to Mænd, som han stolede paa, to Gange om
Maaneden gaae hen til Fjeldenes ydersle Brinker, hvorfra
man kunde see til Bygden, for at see hvorledes det stod til
med Taagen. Men i en lang Tid kom de hver Gang tilbage
med den Efterrelning, at Taagen rugede over Bygden og
naaede midt op paa Bjergsiderne, det var ligesom man saa
hen over et blaaligt Hav, og ingen Færdsel af Mennesker
kunde de mærke. Dog kom de tilsidst med det Budskab lil
Torfe, at Taagen var forsvunden, men endnu nogen Tid
opholdt han sig i Dalen, indtil han ansaa det for utvivlsomt,
at Sygdommen var forsvunden i alle de Egne som han kunde
faae nogen Efterretning om. Da forte han sit Bo ben lil
Bygden igjen og drog til Klofe, uden at have lidt noget
Tab ved Pesten.
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
