Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marvbullerne, og Taget selv var lavet af Törvevidier. En
flad Sten udfyldte Dörbullet saa nöie som om den var hövlet.
Udaf Klippen strömmede Kildevand, lige ved Siden af
Huleboerens Sengested, saa at han kun behövede at række Haanden
ud derfra, og löfte en lille Sten, som skjulte Kilden. En
stor Bunke af Kvas var ved Siden af Boligen, og der antages
Eyvind at have gjemt sit Vinlerforraad. Eyvind selv skal
have fortalt, at den Vinter havde han ledet den störste Nöd
under sil Fjeldliv, da han intet andet havde at spise end raat
Hestekjöd og Kvannerödder; af disse voicr der meget paa
delte Sled. Eyvind skal have stjaalet sex eller syv Heste fra
Öslfjeldene, men Faar kunde han ingensteds opdrive. Ingen
Tegn til Ild eller Kogning sees ved denne Stensætning. Efler
at Eyvind forsvandt, blev Halla fort hen paa Veslerlandet.
Omtrent midt paa Vinteren kom Eyvind en Söndag lil Gaarden
Vogar ved My vatn. Alle Folkene vare i Kirke med Undtagelse
af en Kærling; Eyvind bad bende om at give sig Mad og et
Par Sko, og sagde, at han var en fremmed Vandringsmand,
som kom langveis fra, og til Gjengjæld tilböd han at læse
Sondagsprækenen for Kærlingen. Denne fattede ingen
Mistanke, og gav ham det Forlangte; men da ban var færdig
med at læse, spurgte ban omstændelig efter Halla og om
hvad man tænkte om Eyvinds Forsvinden, men Kærlingen
svarede saa godt som hun kunde. Derpaa gik Eyvind bort,
förend Folk kom fra Kirken. Han skal da have reist
vester-paa og faaet fat i Halla, og de opholdt sig derpaa i en Tid
i Jökeldalens Udörkener. Da han tog mange Faar fra
Bygde-mændene, samledes disse sammen for at fange ham og forfulgte
ham ridende, men han vendte Mölle og undkom; Hestene
sad tilsidst fast i en Pöl eller Morads, som siden bærer
Eyvinds Navn. Et andet Sagn siger, at nogle Faar savnedes
engang paa en Gaard i Jökuldalen, og Hyrden gik langt op
paa Fjeldene for at söge dem. Han kom endelig til en
Bjergklöft, og gik paa Randen af den en Stund, indlil han
saa en Hytte nede i K löften; der sad en Kone og malkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
