- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1861-1863 /
299

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ting. Der dvælede ban nu bos dem og var villig og lydig,
og de vare overmaade gode imod ham. En Dag viste Risen
ham alle sine Værelser og Gjemmer med Undtagelse af
Kjökkenet; og heraf opstod der hos Kongesönnen en stor
Lyst til at see derind, da ban troede at der maatte sjeldne
Kostbarheder være gjemte. En Dag, da Risen var ude i
Skoven, prövede Kongesönnen paa at komme ind i Kjökkenet,
og fik Dören halvt lukket op; da seer ban, at noget Levende
ryster sig, löber hen ad Gulvet og taler noget. Kongesönnen
blev meget bange og slog Dören i. Da Frygten gik over,
lukker han Dören op igjen for at höre hvad det sagde, men
det gik som för. Han blev ærgerlig herover og gjorde nu
det tredie Forsög, og da seer han en laaden Hund, som
siger til ham: aTag mig, Ring Kongesön.” Hau skynder
sig nu bort og tænkte, at dette var dog ingen stor
Kostbarhed, men Hundens Ord kunde han dog ikke glemme. Han
dvælede nu nogen Tid hos Risen; og en Dag kommer denne
lil ham og siger, at nu vil ban fore ham til Land, thi han
fölte, at han nu ikke havde lang Tid tilbage at leve i; han
lakkede Kongesönnen for god Tjeneste og siger ham, al nu
skal ban önske sig hvadsomhelst han bar Lyst til af det som
fandtes i Riseboligen. Ring takkede ham herfor og sagde,
at han ikke havde forljenl nogen Lön, men da han vilde
gjöre ham en Foræring, saa vilde ban önske sig det som
var i Kjökkenet. Risen blev som lynslagen, og sagde: der
tog du min Kærlings böire Haand, men mit Löfte maa jeg
holde. Derpaa hentede ban Hunden. Da Hunden kom med
stor Fart og Glæde, blev Kongesönnen saa bange, at han
neppe kunde skjule sin Frygt. Risen gik nu med ham ned
til Söen, hvor de stege i en Stenbaad, som var saa
lille, at den med Nöd og neppe kunde bære dem alle tre.
Da de vare komne til Land, tog Risen venlig Afsked med
Ring og siger, at han maa eie det som er paa Öen, naar
han er död, og han skal hente del efter en halv Maaned,
thi da vilde hverken han selv eller Kærlingen være mere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:40:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18611863/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free