Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mand, som da var fenlig og mild, og sagde, at hendes Nöd
gik ham meget til Hjerte, men det vilde blive vanskeligt at
raade Bod derpaa, thi nu var Tiden bleven knap; imorgen
skulde Kongesönnen have Bryllup med sin Stedmoders Datter,
men derhen var der en lang Vei, rundt omkring et stort
Bjerg; men derover gik dog en kortere Vei, saa at man ikke
behövede at være mere end en Dag paa Reisen, men den
Vei var næsten ufremkommelig formedelst Dronningens
Trolddom, da hun vilde forhindre Kongedatterens Komme. Dog
sagde han, at han skulde pröve paa at hjelpe hende til at
komme over Bjerget ad den korteste Vei. Nu fulgte han
hende til Bjerget, og da Veien derover var glat som Qlar,
gav ban hende sömbeslagne Sko paa, en Dug viklede ban
om bendcs Hoved, for at hun ikke ’skulcle höre og blive
forvirret af de Undere, som Trolddommen förte imod bende;
desuden sagde han, at hun aldrig maatte see sig om. Paa
hin Side Bjerget sagde han at sin Ven boede, der skulde
hun overnatte og lade ham fölge sig til Kongeborgen, men
han selv skulde see (il at Dronningen ikke kjendte hende.
Kongedatteren tog nu Afsked med den Gamle, og gik over
Bjerget; aldrig saa hun tilbage og Dugen bevarede hende for
Trolddommen. Om Aftenen kom hun til den Hytte, hvor den
gamle Mands Ven boede; det var en lille og net Hytte og
der overnattede bun og havde det godt. Hun bad Manden
om at fölge sig til Kongeborgen, men han sagde, at det
kunde han gjerne gjöre, tbi han skulde til Kongesönnens
Bryllup. De kom nu til Hallen, hvor det gik festlig til. Der
saa Kongedatteren Kongen og Dronningen og Kongesönnen
og Dronningedatteren, og alle vare meget glade undtagen
Kongesönnen. Ingen, selv ikke Kongesönnen, kjendte
Kongedatteren. Der opholdl hun sig hele Dagen og saa paa
Festlighederne, indtil Brudeparret blev fört til Sovesalen. Da blev
bun meget angst og var nær ved at fortvivle; dog faldt det
bende ind, at enten nu eller aldrig vilde hun have Nytte af
sine Kostbarheder. Maanen skinnede klart, og nu satte hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
