Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leibnitz udtalte denne setning ved at påstå, at der ikke
fandtes to blade der fuldkommen lignede hinanden, i
virkeligheden finde vi ingensteds to fuldkommen lige ting. jo höjere
vi stige op i naturens formrækker, desto skarpere treder denne
forskel frem, indtil den endelig når sit höjeste punkt,
kommer til sin fulde ret i den menneskelige personlighed.
dette for ethvert enkelt individ karakteristiske, som vi*kalde
personlighed, er ikke en fölge eller et resultat af den
menneskelige vilje. men ligesålidt som den kan adskilles derfra,
ligesåfuldt er den begrundet i utallige forhold, hvorover vi
slet ikke råde. personligheden er i og for sig selv ufrivillig,
hos mennesket såvelsom hos dyr og planter, men idet
mennesket, og det kan kun mennesket alene, drager den ind
under viljens og selvbevidsthedens område, bliver den til sit
egentlige selv, det kæreste som vi eje og det som hæver os
over omgivelserne og yder hvile og ro. den er grundlaget
for sjælens fred. kun ved dens hjelp kan man finde hvile i
sig selv. men det er först ved dannelsens og kundskabens,
ja vi kunne godt sige poesiens magt, at personligheden far
sit egentlige værd. en rå eller mindre dannet ånd kan være
en stærk markeret personlighed, men når den ikke, ligesom
Akilles, formildes ved harpen, så er den ikke menneskelig,
men dyrisk.
det almindelige består af faciterne af de enkelte, man
kan sige, at alt i verden afgöres ved stemmeflerhed, folkene
fremstå ved foreningen af mange individer og disses
personligheder tilsammentagne bestemme nationalkarakteren, ligesom
der hos ethvert enkelt menneske findes en bestemt stræben ’
efter at værne om sin egen personlighed, således er det også
tilfældet med ethvert folk. alle folk söge at afgrændse sig
fra de andre, klart eller uklart föle de, at de ere sluttede
hominum et brutorum. at sammenligne dyrenes ånd med et
menneske i somnambul tilstand, således som nogle have gjort, er aldeles
urigtigt, man kan ikke opstille en conseqvent analogi imellem en
lov og en abnormitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
