Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi ere blevne vante til at anvende ordet cnalional9 og
^nationalitet’ på alt hvad der er ejendommeligt for et folk.
en nationalitet kan være ældre eller yngre, eftersom folket
har dannet sig eller afsluttet sig i en ældre eller senere tid.
man kan opstille fölgende spörgsmål:
1. hvor gammel skal et folks ejendommelighed være for at
kunne kaldes nationalitet?
2. kan en nationalitet opstå i en historisk tid ved indförelse
og vedtægt af visse sædvaner?
3. skal en nationalitet opstå ufrivillig og åf sig selv?
4. kan der nu opstå nationaliteter?
hertil kunne vi göre fölgende bemærkninger.
1. nogle forfattere anse en (ing desto bedre jo ældre
den er. men omendskönt vi tilfolde föle og anerkende
fortidens værd, så vil det dog ikke være rigtigt at fölge en
sådan regel uden forbehold, alting: har sil höjdepunkt, også
fortiden har sit, hvorfra den igen daler ned indtil de
tids-aldere, der kun betegnes ved stenkiler og pælebygninger,
ligesom nu dette er altsammen dunkelt og unddrager sig
sikkre tidsbestemmelser, således kan man heller ikke angive
nogen aldersforhold for nationalitetens berettigelse, den
behöver ikke at ligge bag for folkenes historiske minder og
udenfor deres selvanskuelse.
2. studiet af fortidens mytologier og sagnvandringer
lærer os, hvorledes fremmede elementer igennem en kortere
eller længere tid assimilere sig med de forskellige folkeslag
og antage deres karakter, men vi må altid så godt som
muligt söge at skelne imellem de overforle ideer, som vandre
fra det ene folk til det andet, og de fælles ideer, som gå
igennem hele menneskeheden og ere en umiddelbar og
almindelig nedströmning fra det höje. om forskellige sædvaner
vide vi, at de ere indforte efter et vist givet historisk
tidspunkt. således flere kirkelige ceremonier, skönt flertallet af
dem ere grundhedenske, sml. Fr. Schiern, Europas
folkestammer I 341 flgd. fra folkets standpunkt er dette en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
