Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ingen nationalitet, men et mangelfuldt begreb om
ejendomsretten. på lignende måde forholder de.t sig også med
blodhævn og andre grusomheder, som ere egne for flere folk:
de have ikke deres grund i ondskab, men folkets anskuelse
af forholdene er nu engang således og sådan far den være
indtil den aflöses af en anden.
af alt dette fremgår, at for at kunne have nationalitet,
må folkene befinde sig på et vist trin af dannelse (ikke
civilisation), og kun på et sådant trin kunne de elementer
fremstå, som ved at gå over i poesien give folkene en
uforgængelig glands. det ere gedigne guldkorn, som funkle
igennem tidernes hav efter at deres ejere forlængst ere döde.
dette gælder ikke alene om fortidens digtninger, men det
gælder for alle tider.
folkeåndens nationale elementer kunne dels være af en
almindelig, dels af en særegen natur, de förste ere egentlig
fælles for alle folk og höre derfor til de almindelige
fælles-ideer, men de indklædes forskellig i en form, som svarer til
folkets övrige karakter, således naturfænomener, som gå over
alle lande: torden og lyn. den nordiske Thor og den græske
Sevs ere, tiltrods for at hovedideen er den samme, to helt
forskellige karakterer, til de almindelige ideer bore også kamp,
död, kærlighed o. s. v. de sidste eller de særegne have deres
grund i tilfældigheder eller og enkeltheder, som udvikles af
de förste, eller i særegne naturforhold, der igen bestemme
folkekarakteren og give den en vis colorit. således vil isen
være et nationalt element for nordboen, palmen for sydboen,
havet for kystbeboeren og fjeldet for fjeldets sön.
den poetiske udgydelse kan være mere eller mindre simpel,
med hensyn hertil har man opstillet to classer af poesi:
folke-poesi og kunstpoesi, naiv og sentimental digtning, at adskille
det mere simple fra det mindre simple, det kunstlöse fra det
kunstige, er meget rigtigt, men således at överföre det på
poesien, del er urigtigt og har’ sin grund i en ensidig
doc-trinær mani efler classificationer af alt. det er en vindtör og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
