Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pag. 30), skulde have forfadet Gylfaginning for at forberede
sig lil at skrive Noregs konunga sögur, er meget usandsyn-
ligt, tverlimod må den være et af interesse for oldtiden frem-
kaldt ungdomsarbejde (sml. Grönl. hist. mindesm. I 23-25).
heller ikke forekommer der noget sted i Snorres skrifter, som
kunde give ham lejlighed (il at göre en eller anden literalur-
hislorisk bemærkning om Sæmund, skönt han vel kunde göre
del uden lejlighed, ti således se vi ofte indpodninger, som
fkke stå i nogen logisk sammenhæng med omgivelserne, strø-
bemærkninger som delle er. men at Snorre aldeles afholder
sig fra ytlringer om Sæmund, det er et end yderligere bevis
for mine formodninger, enhver upartisk og uhildet mand vil
yde mig den ros, al denne fornuftbehandling af del sagn-
mæssige, men ubevislige, vil tynge mere i vægtskålen end
N. M. Petersens udförlige citater af bornerede forfattere, der
alle bave den samme egenskab, nemlig at præke böjt og
lydeligt om det, som de ingen forstand have på, ja om det,
som de aldrig havde kendt (dette siger allerede Zeuss i die
deutschen und die nacbbsl. 1837 fort. p. vii om Schlözer,
der også var en af dem, som mest lalte om eddaen). man
vil ikke kunne stille andet imod mig end den samme umoti-
verede vilkårlighed, som P. A. Munch i fortalen til <den ældre
edda7 pag. v, gentaget af N. M. Petersen 1. c. pag. 78 not. 2,
at nemlig beretningen om navnet Sæmundaredda kun var cet
löst og lidet tilforladeligt udsagn7, på denne måde kan man
jo afvise alt, hvad man ikke vil have, og til en sådan targu-
mentation7 udfordres der hverken kundskab eller fornuft, da
er del ikke værdt at undersöge eller pröve noget, der kan
ikke opstilles en enesle grund for, at Sæmundareddaen, så-
ledes som vi nu have den, er bleven til udenfor Island, når
N. M. Petersen 1. c. pag. 6 lader forstå, at Rigsmål, cdel
ældgamle Rigsmål!7 som de kalde det, ikke kan være forfattet
på Island, fordi man dér ikke kendte kongemagten — ak
man kan dog neppe spilde blæk berpå! ellers stiller Rigsmål
sig slet ikke som noget gammelt digt, ti et forsög på at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
