Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var en lærd mand. det se vi af flere steder, men tilnavnet
frödi kan han ikke desto mindre have fåt på grund af sin
formentlige kyndighed i hexeri, som jeg ovenfor har yltret at
almuen måtte tro at han var i besiddelse af, således som
den altid har trot og endnu tror om flere lærde og underlige
mænd (f. ex. om Tycho Brahe), frödr anvendes langt oftere
i en sådan magisk betydning, ligesom frædi også betegner
hexeformularer. når guder og jætter kaldes frédir, så er det
altid med bibetydningen af deres overnaturlige magt. således
ckerling ein fröd at morgu9, Njålss. c. 125; margfrédr fin nr,
heimskr. fol. I 73 (Hålfdånar s. svarta c. 9), hvilket ligefrem
udtrykkes ved fjölkunnigr, hexekyndig, i |)åltr Halfdanar svarta,
Fornm. s. X 170. de hexekyndige Vefreyja og Svipudr vare
begge margvis ok fröd, Fornaldars. III 594. aldeles den
samme betydning se vi i Dansk i £en klog kone\ ligesom
også i Islandsk klékr enkelte gange anvendes således: kerling
bans var klék o: hexekyndig, Fornaldars. II 376. at Styrmir,
selv kaldet frode, som menes at have oversat Odd munks
Olafs Tryggvasonar saga, kalder Sæmund tden frode9 i ordets
ædleste betydning: (Sæmundr prestr binn frödi, er ågælr var
at speki9, Fornm. s. X 289, det står her slet ikke i vejen,
li de lærde have sine egne anskuelser og de ulærde sine og
anvende det samme udlryk for begge, således hed den hexe-
kyndige mand eller kvinde visindamadr eller visindakona,
videnskabsmand, videnskabskvinde, fordi hexeri var hin tids
videnskab og visdom, at ellers Sæmunds bibliotek har været
så storartet, hans skrifter så mange og omfangsrige og skolen
på Odda så overordentlig, del er kun et fantasibillede, som
Finn Magnusen har bundel folk på ærmet, intet sted i old-
skrifterne bereltiger os til slige antagelser, men der er flere
som bave (agel imod dem med begge hænder for at fremhæve
og bestyrke deres yndlingsidé om fortidens idealitet som en
modsætning til nutidens trivialitet, de rosende udtryk i old-
skrifterne, biskupa sögur f. ex., som angå den islandske
videnskabelighed, ere dels åndelig og figurlig at forslå, såsom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
