Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 45
61—63. Derpå må læses a kuta sinum »på sin
hest»-sidste rune er ikke I d. e. i, som på tegningen hos
Stephens, m^n sikkert † d. e. m, som jeg længe för
jeg så stenen efter sammenhængen havde indsét. I det
norsk-islandske skaldesprog vilde det hede a gota
sinum, men den svenske runerister har kanske snarere
ud-talt guta.
64. Det fölgende ord er, som stud. Hågs ön (se
Stephens s. LXVIII) har læst, sikkert skialti (ikke, som
på tegningen hos Stephens, skiakii) d. e. skialdi dativ af
ordet for »skjold». Denne dativform förekommer på flere
steder i den norsk-islandske olddigtning, se Egilsson; også
den i en telemarksk vise (Landstad nr. 90) forekommende
obliqve casusform skjelli er oprindelig dativ og henviser
til skialdi (jfr i Telemarken skjelltile — oldn. skialdpili,,
skjellmöyar — oldn. skiäldmeyjar), ikke til skildi. Heller
ikke dativformen skildi har været indskrænket til
norsk-islandsk, men findes tillige i skånske lov (Wimmer
Navne-orclenes böjning s. 75).
65. ub samme ord som i a 1. 8, men her förän
fat-laf>R brugt uden fölelig betydning, ligesom uf, of, um så
ofte i oldnorsk især förän verbalformer, både i
digter-sproget og i det ældste prosasprog. Formen um finde
vi brugt med samme anvendelse i vers på Kjula-stenen
i Södermanland (Stephens s. 801, Lilj. 979): saR uisitarla
um uaRit hafþi burg um brutna auk um barf>a. Samme
partikel formoder Stephens s. 704 i vers på Granby-stenen
i Upland (Dyb. Stockh. 148, Bautil 13, Lilj. 499), hvor
man måtte forklare an um uiat uikmuntR som hann (aocus.)
um vegit Vigmundr (nom.), men Dybeck har ikke a i
det underlige uiat; jeg formoder uilt {veit). Andensteds
skal jeg söge at begrunde den formodning, at vi har
samme partikel skreven U (d. e. um) med den længere
rækkes runer på Björketorp- og Stentofte-stenene i
Bleking. Gotiske sammensætninger som ufhröpjan, ufvopjan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
