- Project Runeberg -  Marie Antoinette / Marie Antoinettes Fængselstid og Død /
102

[MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Dronningen havde imidlertid i hemmelighed gjemt nogle
store naale. Hun benyttede disse til at ridse franske og tyske
salmevers samt steder af „Kristi efterfølgelse“ ind i muren.
Hun eiede en eneste bog, „Den kristnes dag“, som hun
stadig læste i. Senere bad hun om at faa leiet nogle bøger;
og kommunen tilstod opfyldelsen af dette ønske. Man læser
i fortegnelsen over udgifterne i anledning af hendes ophold
i Conciergeriet:
„For leie af bøger: seksten livres.“
Bønner, betragtninger og læsning udfyldte hendes dage,
der forløb ensformig, og som vel i høi grad svækkede hen
des legeme, men ingenlunde formaaede at svække hendes
aand.
Hun havde i tankerne brudt alle jordiske baand, undtagen
det ene: baandet, der bandt moderen til sine børn. Dag og
nat tænkte hun paa sønnen; hun bar paa sit bryst den unge
konges portræt og en lok af hans haar. Disse gjenstande
havde hun skjult i en liden gul skindhandske, som hun havde
benyttet i sin barndom; og hun gjemte sig ofte bag sin elen
dige seng for grædende at kysse disse erindringer.
Portnerkonen Richard traadte en dag ind til hende med
et barn ved haanden, der var af samme alder som Marie
Antoinettes lille son, og som havde de samme store blaa
øine og det samme lysegule haar.
Dronningen sprang op, da hun saa ham, kastede sig over
ham, kyssede ham og vædede hans ansigt med taarer.
Man kunde tale til hende om hendes forladte stilling og
om hendes andre ulykker, uden at hun viste nedslagenhed.
Men hendes taarer flød ustanselig, naar nogen mindede hende
om, at Karl Ludvig var revet bort fra hende.
„Fremforalt,“ sagde madame Richard til dem, som nær
mede sig dronningen, „vogt eder for at tale til hende om
hendes børn.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antoinette/fangsel/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free