Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
„Naar jeg ikke har besvaret denne anklage.“ udbrød hun,
„saa er det, fordi naturen vægrer sig ved at besvare en saa
dan beskyldning mod en moder. Jeg beraaber mig paa alle
mødre, som er tilstede her!“
Den ædle vrede i hendes blik, den krænkede blufærdig
heds rødme, som
for op i hendes kin
der, der havde havt
dødens farve etøie
blik forud, elektri
serede de tilstede
værende.
Mindernes høi
tidelighed omgav
hende som en glo
rie i dette øie
blik. Aldrig tænkte
nogen af de til
stedeværende paa
retsforhandlinger
ne hin oktoberdag
uden at huske det
indtryk, som dron
ningens ord havde
gjort.
Hendes skrig
blev forstaaet, og
denne stund blev
hendes ydmygel-
MARIE ANTOINETTE FORLADER RETSSALEN
sestids triumf. Man hørte hjerteskjærende graad fra dem,
som nylig havde haanet hende. Der udstødtes trusler mod
tribunalet; og flere kvinder maatte bæres afmægtige ud.
Dommerne skjalv; der var ikke en blandt dem, som ikke
følte tilhørernes bevægelse som et slag i ansigtet.
Man søgte at afsvække virkningerne af dronningens ord
ved hurtig at gaa over til at forhøre de vidner, som var ind
kaldte for at udtale sig om indbrudet i Tuilerierne den ty
vende juni. Men forsamlingen lyttede kun aandsfraværende
til de videre forhandlinger; med næsten utydelig stemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
