Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
Den 16. oktober, kl. U/s om morgenen.
„Det er til dig, min kjære søster, at jeg skriver for sidste
gang. Jeg er nylig bleven dømt, ikke til en skjændselsfuld
død det er den kun for forbrydere! men til at gaa
bort for at forenes med din broder. Uskyldig som han, haa
ber jeg at skulle vise samme fasthed som han i de sidste
øieblikke. Jeg er rolig, som man er det, naar samvittigheden
intet bebreider én. Det smerter mig dybt at forlade mine
stakkels børn. Du ved, at jeg kun levede for dem og for dig,
min gode og kjærlige søster, du, som paa grund af dit ven
skab har ofret alt for at blive hos os. 1 hvilken stilling efter
lader jeg eder!
„Af selve forsvarstalen under retsforhandlingen mod mig
har jeg erfaret, at min datter er skilt fra dig.*) Det stakkels
barn! Jeg vover ikke at skrive til hende; hun vilde ikke faa
mit brev. Jeg ved ikke engang, om dette brev vil komme
dig ihænde. Modtag min velsignelse for begge mine børn.
Jeg haaber, at de engang, naar de er bleven større, vil blive
gjenforenede med dig, og at de fuldtud vil kunne nyde din
kjærlige omhu. Gid de begge vil tænke paa, hvad jeg uop
hørlig har indpræget dem: at streng pligtopfyldelse er livets
bedste grundvold, og at deres indbyrdes kjærlighed og gjen
sidige tillid vil skabe deres lykke. Maatte min datter føle,
at hun paa grund af de aar, som hun har forud for ham, be
standig bør hjælpe sin broder ved raad og ved sine erfarin
ger. Maatte hendes kjærlighed indgyde hende dette! Maatte
min søn paa sin side altid vise sin søster den omsorg og
de tjenester, som hengivenhed skaber. Gid de endelig begge
maa føle, at i hvilken stilling de end maatte komme til at
befinde sig, vil de aldrig blive isandhed lykkelige uden gjen
nem enighed. Maatte de tage eksempel af os! Hvor megen
trøst i vore ulykker har ikke vor gjensidige kjærlighed skjen
ket os! I lykken har man dobbelt glæde, naar man deler den
med en ven; og hvor fmder man vel en kjærligere og
mere dyrebar ven end i sin egen familie? Gid min søn al
drig maa glemme sin faders sidste ord, som jeg udtrykkelig
gjentager for ham: „Han søge aldrig at hevne vor død!“
Dette var en misforstaaelse af dronningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
