Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
bløde mos i en grotte. Hun var alene og saa
ud over haven. En kjølig høstvind gjennem
isnede hende fra fod og til hoved. Luften var
klam og fugtig; blæsten rev i hendes håar.
Hun mindedes, medens hun sad der, sin
barndoms übestemte drømme og de forestillinger,
som hun havde dannet sig om sit liv i det nye
land. Hun tænkte paa de sidste offentlige be
givenheder og paa den svage, übestemte konge,
som hun var forenet med.
Hun tænkte paa den søn, hun havde mistet,
og paa den veninde, der havde forladt hende, og
som hun havde havt altfor kjær! Hun sukkede.
De fleste af dem, hun havde kaldt sine venner,
havde bedraget hende eller var paa flugt for at
redde sit liv. Selv var hun truet; hun saaredes
hver dag i sin værdighed som kvinde og dron
ning. Hun spurgte sig, hvilken skjebne der
var forbeholdt hende og især hvilken skjebne,
der var forbeholdt den søn, hun endnu eiede
og som var hendes hjertes kjæreste barn.
Skyerne trak sammen; nogle regndraaber
faldt ned paa hendes hoved.
Marie Antoinette reiste sig. Gjennem aab
ningen i grotten saa hun en page, som nær
mede sig. Hun gik ham imøde og greb et
brev, som han holdt i haanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
