Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
Prinserne protesterede høitidelig mod den
nye forfatning. De erklærede, at kongen umu
lig af fri vilje kunde have vedtaget den. De
fremhævede, at hans stadfestelse af samme stod
i strid med den ed, som han havde svoret ved
tronbestigelsen. De tilføiede endelig, at ingen
befaling fra hans side skulde tvinge dem til at
forlade den bane, som deres samvittighed fore
skrev. Yderst utilfredse med kongen og dron
ningen glædede de sig over at have fundet et
paaskud, der tilsyneladende kunde retfærdiggjøre
deres fiendtlige optræden.
Man udspredte i Koblenz usandfærdige be
skyldninger mod Ludvig og Marie Antoinette.
Ludvig betegnedes som: n den stakkels mand",
det kraftløse menneske" og manden uden
vilje". Dronningen kaldtes : «demokraten"; man
fortalte, at hun lod sig lede af revolutionens
førere. Prinsernes blade var saa falde af for
nærmelige udtalelser om hende og hendes bro
der Leopold, at man nødsagedes til at beslag
lægge dem.
Prinsesse Elisabeths veninde, fru de Bom
belles, skrev (den tredie november 1791) til
prinsessens anden veninde, fru de Raigecourt:
„Hvordan skulde dronningen nogensinde mere
kunne fatte tillid til G. D. (greven af Artois),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
