Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Med feberglødende energie kastede Marie
Antoinette sig samtidig ind paa andre baner.
Uden veiledning af kongen, bestandig udsat
for smitte af hans svaghed, uden synderligt haab
om fremgang arbeidede hun paa at knytte traade
overalt. Time efter time igjennem læste hun
beretninger. Hun sov næsten ikke mere om
natten ; hendes smukke øine var opsvulmede og
røde. Tunge tanker, uafladelige ængstelser, ved
holdende arbeide var nu hendes dag.
Til prinsessen af Lamballe skrev hun:
„Kongens brødre er desværre omgivne af
ærgjerrigheder og brushoveder, som ikke kan
andet end at føre os i fordærvelse efter at have
ført sig selv i fordærvelse. — — — Jeg til—
staar for dig, at jeg, tiltrods for mit mod, vikle
være lykkelig ved at dø, dersom jeg ikke havde
mine stakkels børn og min mand, som midt i
alt dette bevarer en uhørt sindsro. — — Jeg
græder over min familie, over mine venner og
over mig selv. I byen er der stadig uro. Den
bedre del af befolkningen viser os alligevel ret
færdighed; men den tier, bøier hovedet og for
staar ikke at sætte sig i betragtning. For
os gaar det nu kun ud paa at lulle oprørerne i
søvn for senere desto bedre at forebygge deres
planer. Ak, dersom det gode folk forstod,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
