Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
for sine forsvarere, om ved sin tilstedeværen at
opflamme deres mod.
Ludvig gav efter for sin hustrus forestillinger.
Han gik ud paa balkonen.
Hans øine var rødrandede, blikket var usikkert
og mat. Om hans mund laa et velvilligt, men
yderst intetsigende smil. Istedetfor at vise sig
i uniform traadte han frem i en violet livkjole
og med parykken siddende skjævt paa hovedet.
Leveraab modtog ham; de skyldtes delta
gelse, men ikke tillid til hans person.
Han forlod balkonen for at gaa gjennem
værelserne. Dronningen, hans søster, børnene
og prinsessen af Lamballe fulgte ham. Ludvig
fremstammede fra tid til anden nogle ord, der
neppe var hørlige for de omstaaende.
Lamartine maler denne scene:
«Marie Antoinette" — siger han — n gav
sin egtefælles ord mere eftertryk ved sin hold
nings adel, ved sit hoveds paa en gang stolte
og vennehulde bevægelse og ved udtrykket i sit
blik. Gjerne havde hun indblæst kongen hele
sin sjæl. Man saa, at hun græd i sit indre, men
at modet og vreden aftørrede hendes taarer,
naar de trængte frem. Hendes af nattevaagen
slappe og blege ansigt, hvis træk dog viljen
spændte, hendes sjæls uforfærdethed gav ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
