Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
monark. I denne stund var han i alles øine
den ynkeligste og svageste mand, der nogen
sinde havde baaret en krone. Den del af hans
folk, som ikke saa paa ham med vrede eller
foragt, havde nu kun medynk at skjænke ham.
Han fremstammede nogle ord. Men atter
skreg man:
„ Folket leve!"
nJa," sagde kongen, Joiket og jeg, vi er et!"
Saa høi og uophørlig blev støien omkring
ham, at det ikke var ham muligt at faa udtalt
mere af det, som han havde paa læben. Hver
gang han igjen forsøgte at fremkomme med
nogle ord, brølede, larmede og skreg man. Fra
alle kanter lyste det mod ham med had, eller
man lo mod ham med haanspillende ansigter.
Dronningen, børnene og prinsesse Elisabeth
havde søgt hvile i Ludvigs kabinet. Hans raad
givere havde ligeledes samlet sig derinde.
Raabene kaldte en af herrerne hen til vin
duet. Ogsaa dronningen reiste sig.
Ministeren lukkede vinduet hurtig og vilde
føre hende tilbage; men hun havde hørt trus
lerne mod kongen.
„ Store Gud," raabte hun; ,alt er tabt! Det
er kongen, som man hyler ad. Denne revue
har gjort mere ondt end godt."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
