Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
„ Dersom De havde anledning til at se fan
gerne, vilde De være enig med mig i, at der
ikke findes noget mere ædelt og ophøiet her
paa jorden. Hvis man har seet dem i Tuile
rierne, har man intet seet. Man maa, som jeg,
have seet dem i Temple for at skatte dem."
Det kom endelig saa vidt, at madame Tison
ikke mere vilde gaa udenfor sin dør. Hun lo
og græd ganske alene. Hun erklærede sig
uværdig til at nærme sig dronningen. Hun
talte uophørlig om sine feil og om skafottet.
I de lange nætter plagedes hun af skrækkelige
drømme ; og hun udstødte skrig, som forstyrrede
de fangnes søvn.
En aften sendte man bud efter hendes datter
for at berolige hende; men moderen vilde ikke
tale med sit barn. Hun saa ikke længer andet
for sig end fengsler og blod.
Hun fik øie paa dronningen og styrtede ned
for hendes fod.
«Madame !" raabte hun, «jeg beder Deres
majestæt om tilgivelse. Jeg er en ulykkelig.
Jeg er skyld i Deres ’og i prinsesse Elisabeths
død."
Fyrstinderne løftede hende op og søgte at
berolige hende. De forsikrede hende om, at
de tilgav hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
