Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
udkigspost. Hun saa sin søn nærme sig plat
formen forfulgt af sin plageaand. Han saa bleg
og lidende ud og var klædt i usle laser. Iste
detfor de lyse lokker, der var afklippede, sad
jakobinernes røde hue paa hans hoved. Og
Simon, som fulgte ham i hælene, puffede og
slog ham uafladelig.
Den dag havde dronningen seet tilstrække
lig. Hun kastede sig hulkende i sin svigerindes
arme.
«Mine anelser har ikke bedraget mig," sagde
hun. «Jeg vidste, at han led. Om han var
ulykkelig hundrede mile fra mig, vilde mit
hjerte sige mig det. Jeg har været uden fred.
Jeg følte de taarer, som mit ulykkelige barn
udgyder borte fra mig; de faldt tungt paa mit
hjerte. — Jeg har ikke længer lyst til noget!
Gud har forladt mig."
Dronningens pinsler havde været for mange.
Hun vovede næsten ikke længere at tro paa
Gud.
Slige kriser i et menneskeliv er for grufulde
til at kunne vare længe.
Marie Antoinette gjenfandt sin fred. Hun gik
sterkere, maaske bedre ud af prøvelsen. Efter
tvivlen fulgte atter tro og kjærlighed til Gud, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
