Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
i betænkning sædelig at fordærve sin egen
søn." — — — — — —
Marie Antoinette havde hørt paa anklagen
uden at vise tegn paa bevægelse, — som énr
der er vant til had, og for hvem bagtalelsen
har mistet sin bitterhed. Selv da Fouquier-
Tinville stillede hende paa lige fod med Neros
moder og beskyldte hende for den navnløse
afskylighed at have forført sit umyndige barn,
forblev hun rolig; men| et udtryk af den dybeste
foragt krusede hendes læbe.
Man begyndte at afhøre vidnerne.
Dronningen gjensaa forskjellige ansigter, som
var hende vel bekjendte: Bailly, der havde
været hendes modstander i revolutionens første
tid, men som nu høiagtede og beklagede hende;
admiral Estaing, som aldrig havde yndet hende,
og som troede, at hun havde forhindret hans
forfremmelse, men som var for høisindet til at
ville skade hende i dette øieblik; en gammel
tjenerinde fra slottet i Versailles, Reine Millot»
der paastod, at Marie Antoinette havde gjort
forsøg paa at lade hertugen af Orleans myrde;
skomageren Simon, som anklagede hende for
at have smedet rænker i Temple ; gendarrnerne
Gilbert og Dufresne samt portneren Richard, som
fortalte om Nelike-sammensværgelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>