Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
en fyrstinde, der er saa ulykkelig, som jeg,"
sagde hun.
Da hun overskred Frankriges grænse, vendte
hun sig endnu engang om. Kjærligheden til
det land, der havde rummet hendes forfædres
storhed, blandede sig med de bitre minder, og
hendes øine fyldtes med taarer.
wJeg forlader Frankrige med sorg," sagde
hun; Jeg vil aldrig ophøre at betragte det som
mit fedreland."
Den niende januar 1796 — tre aar efter
hendes faders henrettelse — ankom hun til
Wien.
Hendes ansigt, der tidligere havde udtrykt
en blanding af Ludvig den sekstendes godhed
og Marie Antoinettes livfulde aand, talte nu kun
om smerte. Der saaes aldrig et smil paa hen
des læber. I sit værelse lod hun opstille en
urne med sindbilleder paa døden; og foran
denne urne tilbragte hun en stor del af sin
dag.
Tre og et halvt aar boede hun i den øster
rigske hovedstad, hvor hun hverken følte sig
fri eller lykkelig. Efter den tids forløb fik hun
endelig tilladelse til at reise til sin onkel, gre
ven af Provence; og i junimaaned 1799 egtede
hun sin fætter, hertugen af Angouléme, hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
