Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Saa stor var hendes rædsel for uveir, at
hun da nærmede sig mennesker, om de var
noksaa übetydelige: Glimtede et lyn, trykkede
hun deres hænder. Hørte hun et tordenskrald,
kyssede hun hofdamerne af skræk. Men saa
snart det gode veir var kommen tilbage, kom
ogsaa hendes stive holdning igjen. Atter gik
hun forbi alle mennesker uden tilsyneladende
at se dem.
Først naar et nyt uveir gjenopvakte hendes
angst, kom pludselig hendes imødekommenhed
paanyt til syne.
Efter deres moder, MarieLeczinska’s død, havde
disse prinsesser en tid opfyldt vertinde-pligterne
ved hoffet. Fangen i sine elskerinders garn,
saa kongen dog forholdsvis ikke meget til sin
familie.
Hver morgen gik han ad en skjult trappe
ned til prinsesse Adelaide; undertiden havde
han en kop kaffe med, som han dråk i hendes
værelse.
Prinsessen trak i en klokke, der underrettede
Victoria om, at kongen var kommen. Idet
denne reiste sig for at gaa til sin søster, ringede
hun over til Sofie.
kommende og meddelsom; det hændte nemlig,
naar der var tordenveir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
