Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Og da en mand fra landdistrikterne holdt
en tale til ham og roste ham, svarede han
heftig :
De tåger feil ; det er ikke mig, som er be
gavet, men min broder, greven af Provence."
I slige øieblikke havde tante Adelaide nær
met sig, taget ham ind til sit hjerte og lagt
granden til det tillidsfulde og fortrolige forhold
mellem dem.
Ludvig var retskaffen; han elskede folket.
Men han manglede den fastbed, som indgyder
respekt. Hans godhed gik ofte over til svag
hed, hans aabenhjertighed blev fremfusende
heftighed, hans spøg var temmelig simpel.
Forsynet havde puttet denne kongesøn ind i
et borgerlegeme.
Han var liden og klodset. Hans hoved var
smukt, og han bar det med værdighed; men
den for sterkt hvelvede pande, de udstaaende,
nærsynede, glansløse øine gav ham noget übe
stemt og uintelligent, som hans vaklende gang
og forlegne holdning end mere forhøiede.
Hans stemme var haard, naar den ikke slog
over i piben. Hans håar strittede ud til alle
sider; thi han havde den vane uafladelig at fare
med fingrene gjennem det. Han viste sig hyp
pig med smudsige klæder, sorte hænder, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
