Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Naturalismens repræsentant Jean Jacques
Rousseau formaaede ikke at aftvinge hende
mindre ligegyldighed end den bidende satires
fyrste havde seet sig istand til.
Grim fortæller, hvordan hun en dag besøgte
Ermenonvilles haver fulgt af hoffet.
Hun opholdt sig længe paa poppel-øen, hvor
Rousseau laa begravet; man haabede, at det
var tanken paa den hedengangne filosof, der
havde drevet hende til valfarten did.
Men saa megen hæder var ikke hin dag for
beholdt Rousseau’s minde.
Dronningen betragtede graven, fandt arkitek
turen smagfuld og stedet smukt. Saa begyndte
hun pludselig at tale om alt muligt andet; hun
viste ikke skygge af interesse for den mand, til
hvis ære monumentet var opreist. —
Musiken var det eneste talent, Marie Antoi
nette besad, og omtrent den eneste interesse,
hun i hine aar eiede; den er den eneste kunst,
hun med sandhed kan siges at have beskyttet.
Midt i hendes forlystelsessyge, i al hendes usta
dighed paa andre omraader var musiken hende
stedse kjær. Hun fortsatte som dronning at
tåge musik- og sangundervisning. Hun lærte
at spille harpe ; og hun gav meget hyppig kon
certer i sine værelser. Vel lærte hun aldrig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
