Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hönefossen.
–––
Halvanden Miil fra Krogldeven ligger Hönefossen. Den dannes af Beina eller Valderselven, som har sit Udspring paa Filefjeld.
I de övre Egne af Valders udvider den sig i en Række af större og mindre Soer samt ammes og næres ved en Mangfoldighed af
Bielve fra Valders- og Hallingdalsfjeldene. I Skovbygden Aadalen, et Annex til Ringerige, danner den Sperillen, en Indsö af
betydelig Udstrækning, der har sit Udlob gjennem Kongsströmmen, et for sit udmærkede Örretfiskeri videbekjendt Sted. Længer ned
danner Elven paa en Strækning af en halv Miils Vei flere anseelige Fossefald, saasom: Heensfossen, Hofsfossen og Hönefossen.
Nedenfor den sidste kommer Randselven til, og de löbe nu i Forening ud i Tyrifjorden.
Den Reisende, der besöger Kleven og Ringerige, bör ei undlade at besöge idetmindste Hönefossen, der er det nærmeste og
tilgjængeligste af de ovennævnte Vandfald. I Sommertiden vil man finde sig kvæget ved at staae paa disse Broer, der före over
Elven og stirre ud paa de bevægede, skummende, holt opspröitende Vande, ved at lade sig bade af Fossens fygende Vandstöv.
Dog maa man ikke spænde sine Forventninger for höit. Vandmassen og Faldets Höide kan paa langt nær ikke maale sig med
Sarpens. Fossens perpendikulære Höide er 63 Fod, og Vandet styrter ingenlunde lodret ned, men bruser ud over et ujævnt
Skraa-plan. Midt i dette optaarner der sig hist og her af de guultbrusende Vande store Klippeblokke, paa hvilke der er bygget en
Mængde Saugbrug og Moller. Hvor disse naturlige Grundpiller mangle, er der opfort store Steenkister for Broer og Bygninger. Det
Hele tager sig næsten ud som en liden By midt i den vilde Ström, der trindt om sig kaster rygende Dampe, hvori
Solstraa-lerne brydes med Regnbueglands. Drönet af Fossen lyder langt bort, og höres især mod Veirforandringer og i Nattens Stilhed
meget fjernt. Et Sagn beretter, at Anna Colbjörnsen benyttede denne Omstændighed, for at berolige Svenskerne, da de norske
Dragoner nærmede sig Nordrehaug. Den fjerne Larm af Rytteriet vakte Svenskeoberstens Opmærksomhed.
„Hvad er det som suser saa?" spurgte han.
„Det er Hönefossen, som suser mod andet Veir!" svarede Præstekonen. Og som et Uveir styrtede Dragonerne inden kort
over de trygge Svensker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
