Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nær ö dale 11.
(Enrirc So£n).
M. ra Höiderne ved Stalheim seer man ud over en Bjergdal en Række nügne Klippevægge, der yde et mærkværdigt Skue. Uden
alle Spoer af Vegetation have disse Feldspathmasser en saa hvid Farve, at man i Begyndelsen tager det for Snebræer. 1 vild og
frygtelig Eensomhed stige de op og omringe en uhyre Klippekegle, der steil og knuddret rager höit op i Himlen, og som en
forstenet Jætte spærrer Passet for os. Det er Jordalsnuten, som ubestigelig, over tretusinde Fod höi, styrter sig ned i den dybe
rædsomme Nærüdal. •— Man har vanskeligt ved at tænke sig mere dristige og gribende Kontraster end de, denne frygtelige Fjeldkjede
opviser: Svælget, der aabner sig i den, de mürke Skove i det Fjerne, de graalige Steenskred og det tordnende Drön af
Vandfaldene, som styrte flere hundrede Fod ned fra Klippevæggen. Fra Höiden af gaaer Veien ved Stalheim (Slalhcimskleven) i Siksak ned i
Nærüdalens dybe Spalte. Jordalsnuten træder her dybt ind i Dalen, og til begge Sider nedstyrte Bække, hvis skummende Straaler,
fygende Vandstüv og Brusen oplive det vilde Sceneri. Nærödalen seer ud som om den var bleven til ved en af hine gamle
Guders Haand, der i sin Forbittrelse undertiden rasede mod den döde Natur. Maaskee vilde Thor her bane sig en Vei til sine
Fienders Klippeborge under Jotunljeldenes evige Sne, og spaltede med sin Hammer disse Bjergmasser, der engang vare
sammenhængende; eller rev en af hine vældige Jættekonger disse Klipper ud af deres SammenfÖininger og slyngede Levningerne ud i Fjorden.
Man kan neppe tænke sig hvilken Magt der har aabnet denne smale, frygtelige Klüft, som paa begge Sider er indsluttet af 3000
Fod boie Klippemure. Herind trænge sjelden Solens Straaler, kun paa de höieste Sommerdage naae de Dalens Dyb, og dog boer
der Mennesker, dog have de opfort sine Huse i den evige graae Dæmring og trodse Steenskred og Snelaviner. At disse ogsaa
kunne blive farlige for den Reisende saae vi paa to Steder, hvor fra Klippevæggene var nedstyrtet uhyre Blokke, der havde
ödelagt Veien, som nu netop igjen var sat istand. Ogsaa midt ude i Bækken, der bruser gjennem Dalen, laae gigantiske Stene,
hvis friske graahvide Brud noksom vidnede om, at de havde været med i de sidste Skred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
