Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjærvenfossen.
((«ravens Sogn).
Iieopold von Buch og andre Reisende tale ofte om italienske Landskaber, de have fundet i Norge. Kan nogen nordisk Egn
sammenlignes med italiensk Natur og italienske Landskaber, maa det være Gravens Vandet og Gravens Sogn i Hardanger. Overalt er
Dalen omgiven af boie Klipper og forstörstedelen opfyldt med en smuk Sö, der er henved en halv Miil lang og bred. Flöielsgrönne
Græsflader löbe ned fra Höiderne, og hüie fyldige Træer gjennemskjære i næsten regelmæssige Rækker disse skinnende og duftende
Marker. Höit oppe ligge Smaahylter og stürre Huse omspredte. Paa en Plet samler der sig en heel Hob; og de röde Trævægge
og de hvide Vindueskarme see i det Fjerne saa venligt indbydende ud. Men hvad der giver denne Dal en ganske eiendommelig
Interesse, er en höi majestætisk Fjeldvæg paa Nordsiden. Nügen, steil, lodret, ubestigelig, af den vildeste Form hæver den sig flere
tusinde Fod op. Om dens skumle sorte Hoved laa et mörkt rüdligt Baand, sammenvævet af Nat og glödende Aftensolskin, hvis
Afglands faldt ned paa det stille Vandspeil. Det lyste og funklede over de hüie Bjerglinder som Ildsluer, og under laa Dalen grön
og stille i Aftnens Fred. I Dybet hvilede Söen i Halvskygger, og gjennem disse blev jeg roet hen med sagte neppe mærkelige
Aaretag. Vi landede tæt under den hüie Klippevæg. Der laa et IIuus i Klüflen, og foran det stod Skydsen allerede og ventede
mig. Under et Skuur sad tvende unge Landskabsmalere tört og malede den sidste Alpeglöd; jeg maatte ud i en slrümmende
Regn-skuur, der ledsagede mig gjennem hele den yndige Dal. Fra Bjerget brusede det ene Vandfald ned efter det andet; men det
varede ikke længe fürend jeg hürte Dunderen af et, der var stürre end de üvrige; snart efter saa jeg det styrte ned over en steil
Væg og oplüses mellem Klipperne. En Sky af Vandstüv slog mig i Müde, og indhyllet i denne foer jeg over en Bro, ved hvilken
Vandet i den vildeste Rasen bruser og skummer i Dybet af en sort Klüft. Dette pragtfulde Vandfald er Skjærvenfossen, og ved
Siden af denne vinder Veien, et storartet Anlæg, sig op gjennem Kleven til Vossedalen.
(Mäynr)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
