Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne Maabödal er ellers i flere Henseender mærkværdig, og man træffer under Gangen bestandig noget, som fængsler
Op-mærksomheden. Dens mange Bugter eller Vinkler ere for omtalte; mine Ledsagere yttrede, at den havde ligesaa mange Vendinger
som Trappen. Steenarten i Sidefjeldene er saa skjör, at der jævnlig nedstyrte store Masser; her ligge mange saadanne nedfaldne
Stene af Störrelse som et middelmaadig! Huns, paa hvis överste Flade allerede 2—3 store Træer ere fremvoxede. Vandrere have
besteget enkelte af dem, og, til Tegn paa al de have været der, opreist Kors eller andre Mærker paa Udkanterne. De fleste ere
af cubisk Form, med glatte Sider, og saaledes virkelig ei lette at bestige. Mærkeligt er det, at de fleste af disse Stene falde ud
fra Foden af Fjeldvæggen og ei som sædvanligt fra Toppen, hvorved Fjeldet paa mange Steder helder betydelig ud over Dalen, saa
at man kan gaae ind under et tæt skjünt farligt Tag. Disse Udstyrtninger have paa sine Steder dannet de forunderligste Grupper,
blandt hvilke jeg kun vil nævne to, som Maursetteren lignede ved en Kirke og en Prædikestol. For at vise mig den sidste, kröb
han ind, som det syntes, i Fjeldet, og efter nogen Tids Forlob hörte jeg hans Rost over mit Hoved, og saa ham staaende der
holt oppe paa Klippevæggen. De store lüsfaldne Steenmasser have nemlig her ved et besynderligt Træf dannet en Slags Vindeltrappe
inde i Fjeldet, hvorpaa man useet kan opstige paa Kanten af en overordentlig stor lös Steen (et lidet Fjeld), og dette er
Prædikestolen. Tæt ved Opgangen til Prædikestolen sees Indgangen til Kirken, nemlig nogle Klipperevner, igjennem hvilke man seer ind i
store mörke Huler, lige Gravhvælvinger, hvor man skal kunne vandre dybt ind under Fjeldet imellem de nedfaldne Masser.
Formedelst Dalens Snæverhed og mange Böininger og de indsluttende Fjeldvægges Lodrethed, skinner Solen, endog midt om Sommeren,
kuns et, Par Timer paa Dalens Bund, og sikkerlig i det halve Aar seer man den slet ikke.
Noget efter at man er sluppen ud af denne Dal, kommer man paa en stærk heldende Bjergflade, og fra denne, efter nogen
Nedstigen ganske uventet paa Skraaningen af et temmelig höit Fjeld, fra hvilket man lavt under sine Födder seer ned i en
temmelig bebygget og videre Dal. Det er den överste Deel af Eidsfjord. Jeg mindedes her om Krogkleven, skjönt hverken
Overraskelsen er saa pludselig, ei heller det underliggende Landskab saa yndigt som Ringerige. Dette er det fjerde store
Trappetrin, man stiger ned fra Hardangerfjeldet mod Havet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
