Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Aa sid ikke der, udbrod tilsidst Kjügemesteren i sin Utaalmodighed, „sid ikke der og reslemer om Præst og Skriver, og
dem som klogere er end en tosset Hardangsbonde: Du kan ikke komme vel fra det."
„Naa, naa, min kjære Peer," tog Manden til Orde; „du faaer ikke flaae Skindet af Grüden for del; Embedsmændene og
Magthaverne ræsonere om os, og siger at Bondemagten bliver for stor. Men det er dem som have misbrugt sin Magt i lang Tid,
derfor maae vi vel ræsonere om dem igjen. •— Lige for Lige sa1 Ræven, han vendte Rumpen mod Solen. — Bonden, seer du, er den
vigtigste Mand i Staten, ban er den slörsle Part af Nationen; kort sagt, — det er Hestene det kommer an paa, sagde Manden, han
skulde kapkjöre — saa kan du vel vide, han maa have Lov at tale med og at tale reent ud af Skjægget baade om Kongen og
de andre, der tære paa ham, om han ikke er andet end en losset Hardangsbonde, som du siger. Jeg har nu altid hort, vi har havt
Ord og Lov for at være et klogt og betænkt Folk, og det lige fra gammel Tid. Ilar du aldrig hort gjite, hvorledes Hardingen
pudsede Engelskmanden med Hardingsgjeita ? — — Naa — saa skal jeg fortælle dig det.
Kongen i Hardang, han var fangen i England; men Hardangen vilde have Kongen sin igjen, og saa byggede de et Skib,
som de kaldte Hardingsgjeita, for de havde ikke andet end Uld at slaae Taugene af, og den Steen de slog dem med kaldes Uldsteen.
Den ligger mellem Ullensvang og Odde, og af den har Ullensvang faaet Navn. Hardingsgjeita var hvid paa den ene Side og svart paa
den anden. Da de kom til England lagde de den hvide Siden mod Land; saa luskede de Kongen ud og satle en Harding isteden.
Men da de seilede, saa vendte de den sorte Siden til, saa de i England troede det var et andet Skib. Men da de kom til
Hardingen med kongelige Retter, saa sagde han: „E æ ikje go te æta, oin e ikje kan faa Halgrei;" (Halvgröd, en hardangersk Ret).
Saa skjönte de Pudset; men da havde Hardingsgjeita gjort store Sprang, og var langt tilsöes."
Dören aabnedes, og i en Straaleglorie af Aftenens gyldne Lys kom et Par Gjæster til; der samledes flere og flere, og inden
kort var det, under Snak om Bryllupshöitiden. ligesaa lystigt i Rügstuen som det havde været i Brylluppet.
- ––––––––––––-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
