Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hiirungerne.
.Oet udstrakte öde Hüiland, der strækker sig mellem Akershuus og Bergens Stifter som et Plateau af 50 Miles Længde og 8 til
10 Miles Bredde, afbrudt og gjennemfuret af talrige Indsnidt, opnaaer sin slörste Middelhöide af 4000 til 4500 Fod under 60° 20’
— 30’ nordlig Bredde, hvor det danner Basis for det höieste af alle Nordeuropæiske Fjeldsystemer, de kolosale Jotunfjelde. Mod
Nord sænker Plateauet sig vel en tusind Fod henimod Romsdalen. Mod Syd skraaner det svagt af ud i Hardangerfjeldenes store
Vidder. Birkegrændsen falder overalt under Plateauets Middelhöide, og af denne Grund viser det sig som en öde Fjeldürken. Dertil
kommer, at Nordsöens Nærhed og den betydeligere Höide saavel af enkelte Toppe og Tinder som af hele Systemer af saadanne har
foranlediget betydelige Sammenhobninger af Sne, der skjule store Strækninger af Plateauet i et evigt Snedække. Ofte skyde disse
Snebræer ud i Dalene, der skjære sig ind i Fjeldmassen og opfylde dem med frygtelige Gletschere.
Et aldeles eiendommeligt Udseende faaer dette Plateau ved de mere eller mindre hyppige Fjeldkolossér, der hæve sig op over
Fladen af den evige Sne som Öer over Havet, og med sine imposante, dristige Former overraske Vandringsmanden, der vover sig
ind i den under en evig Dödsforbandelse stivnede Örken.
„Jeg har aldrig seet Schweiz, siger Naumann, men jeg tvivler om at hiinl Land kan opvise Udsigter, hvori Gletscher-
Naturens kolosale Former, truende Majestæt, og frygtelig alvorlige Charakleer er udtalt paa en mere grotesk og overraskende Maade end
i dette nordiske Fjeldsystem, i denne den evige Kuldes uhyre Örken, hvis Gravstilhed kun afbrydes ved Tordenens Rullen og
Lavinernes Brag. Forfærdelige, sönderrevne, steile Klippetinder, hvorpaa Sneen aldrig bliver liggende, stritte op af de vide uendelige
Iis- og Snemarker. Deres sorte og mörke graae Farver stikke besynderligt af mod det blendende Hvide under dem og det klare
Himmelblaa foroven. Saaledes staae de der som himmelstræbende Jætter og trodse som Minder af en undergaaet Verden i
uforgjæn-gelig Ro de brusende Nordstorme. Ikke alle kunne bestiges; det vilde være en til Afsind grændsende Dumdristighed at forsöge det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
