Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S9
Davigens Præstegaard
(i Aoritfjord).
-vÆ*<KS>-
ßavigens Præstegjeld er med Hensyn til Folkemængde det mindste i Nordfjord. Dets Areal er 4’/2 Kvadratmiil og Kirkesognene
trende, nemlig Davigs Hovedsogn, Aalfods og Rugsunds Annexsogne. De to förste af disse, der blot bestaae at Fastland, ligge paa
begge Sider af Distriktets Hovedljord, og deraf den egentlige Davig-Bygd med otte Gaarde paa Sydsiden, i en yndig Bugt med
veldyrkede Bredder, ligeoverfor hvilken der hæver sig ei kuppelformigt Fjeld, Vindfylden. Det tredie Sogn, der har liere Beboere
end de to andre tilsammentagne, ligger ligeledes paa begge Sider af Fjorden, men indbefatter tillige adskillige Öer, saasom
Rugsunds-Öen, Husevaags-Öen og en Deel af Bremangerlandet. Paa nogle faa Gaarde nær paa Fjordens Nordside, lindes alle Præstegjeldets
beboede Strækninger ved Soen, omkring Fjorden og sammes Bugter. Beboerne have derfor en betydelig Indtægtskilde af Havet.
Her findes blot Smaaelve, men blandt disse udmærke sig Öxen-Elvene, i den üstlige Deel af Aalfods Sogn, der ved at styrte sig
ned i mange Arme og i forskjellige Retninger over en höi og bråt Fjeldside, afgiver et malerisk Skue. Over samme kneiser
Gjæra-lunden, et höit Fjeld, der sees langt ude i Havet.
1 Davigens Præstegaard boede Præsten og Digteren Claus Frimann i 49 Aar. Præstegaarden har en malerisk Beliggenhed
under et höit Fjeld i Skyggen af kjæmpestore Birke- og Asketræer. Ved en Allee staaer den i Forbindelse med Nabogaarden.
Alle Tage, selv Hovedbygningens, ere her, til Beskyttelse mod de voldsomme Kastevinde fra Fjorden, dækkede med Törv, der om
Sommeren pranger med et broget Tæppe af Græs, Mos, Blomster og Smaalræer. Paa Höiden af Forgrunden ligger en stor Steen,
omkring hvilken Budeierne i al Hemmelighed lede hver Ko, forend de drage til Sæteren. De Underjordiske have da ingen Magt
over dem. Bag det eensomtstaaende Huus, til Höire paa vort Billede, er en lille Aspelund, Frimann selv har plantet. I denne
skrev han flere af sine Digte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
