Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næs Jernværk.
——
p
M aa dette Værk, der fra Begyndelsen af var opfort paa Gaarden Baaseland i Holts Sogn, hvorfor det forte Navn af Baaselands
Jernværk, fik Præsident Niels Pedersen i Christiansand, Laugmand Undal og Triiner i Kjøbenhavn Privilegier af 9de December 1665,
med fire Miles Cirkumference til Skurfning og Skovelfekter, hvorhos det blev overladt det forladte Barboske Jernværks Materialier og
Redskaber. Endnu ud i det syttende Aarhundrede synes Værket ikke at have været i nogen synderlig Drilt. For Gjæld blev det solgt
ved Auktion i 1724 til et Interessentskab, hvoraf kort efter By-og Raadstuskriver Ulrich Schnell udkjöbte de andre Eiere. Han
forflyttede i 1738 Værket til Gaardene Sletten og Næs, paa hvis Grund det siden har ligget, og gav det Navn af Næs Værk, og hævede det fra et
af de ubetydeligste til et af de mere betydelige Værker; og Sünnen Jakob Schnell, som blev Eier deraf 1770 gik frem i Faderens Spor
og indförte i en Række af Aar mange hensigtsmæssige Forbedringer ved samme. Fra sidstnævnte Eier kom Værket i 1799 til Jacob Aall,
som siden den Tid med megen Indsigt har udvidet og forædlet samme, samt lilkjöbt meget betydelige Skoveiendomme, der ere vel
vedligeholdte og behandlede. Værkets Gruber ere beliggende i Holts, Östre Molands, Tromö og Frolands Sogne, og drives med Skjonsomhed
og med Hensyn til Fremtiden. Værkets Maskinerier ere to hos hinanden staaende Marsovne, hvoraf dog kun een bruges, uden i
særegne Tilfælde, et Hammerværk med fire Færskeherder og to Rækherder, videre en Boltehammer og to Spigerhammere, samt en
Kleinsmedie og et Pukværk til Slagpukning, hvilke Maskinerier ligge paa foranforte Gaarde Slettens og Næs’s Grund, og drives af
den fra Vegaardsheien kommende Skogs - eller Næs - Elv. Marsovnsdriften er i den senere Tid bleven meget forbedret ved
Indbringelse af ophedet Luft i Marsovnen, hvilken Forbedring först i Norge blev indfürt ved delte Værk 1835, hvorved frembringes et
större Produkt med det sanmie Kvantum Kul. Ogsaa er en stor Forandring foregaaet ved Stangjernstilvirkningen. Stöberiet ved
Værket har hidtil været meget betydeligt, og er derpaa anvendt stor Bekostning, da foruden den i 1806 indrettede Fiinstöbning af
Kakelovne, et Leerstöberi i senere Tid er indrettet, hvorved stöbes Kjedler til Brænderier af 7 til 8 Skpds Vægt. Imidlertid er
Stöberiet i de sidste Aar meget indskrænket, deels fordi Afsætning af Ovne og Stöbegods til Danmark er meget aftaget formedelst de
mange der anlagte Stöberier og den höie Told, deels fordi Stangjernets Afsætning er tiltaget ved det overordentlig forbedrede Produkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
