Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skien.
-^o-^r–
s
Vjkeen eller Skien ligger i den skjønneste og interessanteste Deel af Bratsberg Ain!, ved den fra det store Nordsjö-Vand kommende
Skiens Elv, der lige ved Staden danner tre temmelig betydelige Vandfald. Den omgives mod Nord og Öst af Gjerpens, og mod
Syd og Vest af Sollim Præstegjelds tildeels jævne og velbeboede Egne, og danner en Figur af en Halvmaane, hvis yderste Deel er
paa den ene Side den med Byen sammenhængende, men udenfor Kjöbstadens Jurisdiction liggende Forstad, Bratsbergkleven, paa den
anden Side Klosterhåugene.
Skiens förste Oprindelse er ubekjendt, imidlertid er saameget vist, at den er en af Landets ældste Kjöbslæder. Den
forekommer först i Historien som det synes ved Aar 1184 i Sverres Saga Kap. 91, og derefter i Begyndelsen af det 13de
Aarhundrede, nemlig 1205, da der i Kong Inge Baardsens Saga nævnes en af Baglernes Hövdinger, Guniii Langi i Skidunni, saint ved
Aar 1225 i Ribbungernes Historie; og i Midten af det følgende Aarhundrede (1346) fik den sine förste Kjöbstads-Privilegier, der
bleve konfirmerede af Kong Magnus Eriksen Aar 1359 og siden mange Gange ere forögede og udvidede, i hvilken Henseende
især ere at mærke Kong Christian den Førstes Privilegier af 1460. Skien var saaledes en Kjøbstad længe før Trælasthandelens
Opkomst i Landet, og uagtet den aldrig har spillet nogen Rolle iblandt de ældre norske Kjöbslæder, har den dog rimeligviis i
Fortiden været af større Betydenhed end længer hen i Tiden, og i Slutningen af det 16de Aarhundrede maa den have været en af de
mindst betydende blandt disse, forsaavidt den nemlig 1596 blev sat i den da paabudne Prindsestyr til 12’/2 Daler, som var kun
halvt imod hvad Tønsberg og Slavanger, og en Tiendedeel imod hvad Oslo ansattes for. Dog synes den Omstændighed, al under
Kong Christian den Fjerde her tvende Gange holdtes Herredag, at vise, at Stedet var i nogen Anseelse. Det har rimeligviis tiltaget
ved den i det sextende Aarhundrede opkomne Trælasthandel, og deels ved Handel i Anledning af de i Omegnen den Gang drevne
Bjergværker. Arent Bertelsen kalder Skien „en velbebygget Kjøbstad af maadelig Størrelse og velhavende Borgerskab." Imidlertid
blev Trælasthandelen i Fremtiden delte Sted mindre fordeelagtig, da den gav Anledning til, at der i Omegnen opstode Ladesteder,
fornemmelig ude i Skiensfiorden, der havde fordeelagligere Beliggenhed for denne Handel end Skien, og som, uagtet de af Kongerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
