Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO.)
L a u r v i g,
JJaurvig ligger ved den en lialv Miil fra Havet indgaaende Laurvigs Fjord, hvori Langen udtommer sig. Staden er anlagt i Fonn
al en Halvcirkel langs Fjordens Bredder ved Foden af og tildeels opad en skraaheldende Bjergside, indtager en Strækning af omtrent
4000 Alens Længde imellem Laugen og Faris Elven, er i det Ilele maadeligt og usammenhængende bygget, men har en skjön Omegn,
og, naar man nærmer sig den fra de omgivende Hüider, en særdeles yndig Beliggenhed.
Laurvig skylder rimeligviis, ligesom de fleste andre söndenfjeldske Kjöbslæder, Trælasthandelen sin Oprindelse, og synes indtil
det syttende Aarhundrede kun at have været et ubetydeligt Strandsted. I den förste Fjerdedeel af bemeldte Aarhundrede, i hvilken
man finder 1610 daværende Eier af Fritsü Gaard. Peder Iversen, at skrives til „LaufTuervigen", var Stedet en Ladeplads under
Tunsberg, hvor der allerede 1617 var Toldsted, og omtales som Ladeplads i Tönsbergs Privilegier af 1662, ligesom det nævnes i
Forordningen om Postværket af 9de August 1650. Stedet havde tiltaget saameget, at der allerede för 1655 tænktes paa en Kirkes
Opbyggelse; i Arnt Berntsens 1656 udkomne Skrift ..Danmarks og Norges frugtbare Herlighed" kaldes det „den store, navnkundige
og berömte Ladestad Laurvigen", og ved Reskriptet af 2den Marts 1665 flk det sin egen Byfoged og Byskriver, dog saaledes at
det som hidtil skulde staae under Tunsberg. Dette vedvarede indtil Aaret 1671, da der for Statholder U. F. Gyldenlöve, som havde
kjöbt Grunden med Langernes Gods, her i Egnen blev oprettet Laurvig Grevskab.
I det attende Aarhundrede led Byen ved en Ildebrand, som overgik samme den 26de Januar 1749, ligesom den atter
rammedes af Ildsvaade den 17de Juli 1792, hvorved 52 Huse i Stadens bedste Deel bleve et Rov for Luerne.
Af de forskjellige Dele, denne Kjöbstad bestaaer af, ligger det egentlige Laurvig med Fritsöbakken i Midten, Thorstrand med
Vestre-Halsen til Venstre, og Langestrand, som ved tvende Broer over den fra Farisdalsvandet kommende Elv forenes med den
egentlige Ståd, til Höire. Deraf er det egentlige Laurvig med Thorstrand og Vestre - Halsen anlagt paa den allerede for Midten af det
sextende Aarhundrede under Fritsö Hovedgaard indbefattede Avlsgaard Nansæt, hvorimod Langestrand paa de forhen Fritsö, men
senere Brunlaug Hovedgaard underliggende, og paa de nyere derfra adskille Gaarde, Damsbakken og Jordfalden. — Ved Folketælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
