- Project Runeberg -  Norge fremstillet i tegninger /
123

(1848) [MARC] Author: Peter Christen Asbjørnsen With: Christian Tønsberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

F r e d e r i k s li a I <1.

–-S^Ø^-

n

"enne By ligger ved en Bugt af Idefjorden, der gaaer ind fra Havet, % Miil fra Svinesunds Færgested og 2% Miil fra Rigsgrændsen
ved Högsund. Tistedalselven löber igjennem Byen og deler den i to næsten ligestore Dele, der bære Navn af Sydsiden og Nordsiden
og forenes ved en over Elven gaaende 150 Alen lang Bro. Denne Bro er mærkelig ved den Kamp, der blev holdt, og det
Nederlag de Svenske led den 4de Februar 1659 og den 4de Juli 1716. Frederikshald var oprindelig et Ladested og hed Halden,
Efter Sagnet skal en Fisker have været den förste, som boede her, og hans Hytte skal have staaet paa den Tange mellem Havnen
og Elven, der nu kaldes Bagertangen. Allerede i den förste Halvdeel af det syttende Aarhundrede var Handelen og Rörelsen större
her end i det meget begunstigede Frederikstad, hvorfor denne Kjöbstads Borgere i Medhold af sine Privilegier sögte saavidt muligt
at hindre eller sætte Grændser for Haldensernes Handel; men det var forgjæves, at fjorten af Haldens Handlende ved Frederikstads
Laugtings Dom af 12te Januar 1626 bleve dömte til at indflytte til Frederikstad, og at andre Handlende ved senere Domme bleve
lagte i Böder. Halden tiltog uden Privilegier mere og mere. Efter Beboernes Opofrelser og kjække Forhold i de gjentagne
Angreb af de Svenske i Aarene 1658, 1659 og 1660 fik Stedet i 1665 Kjöbstadsrettighed og Navn af Frederikshald. Den
tiltagende Kjöbstad led siden meget af ödelæggende Ildebrande, saasom i 1667 og i 1676; i det attende Aarhundrede har den været
udsat for lignende Ulykker, nemlig i 1703, da en ikke ubetydelig Deel af Byen afbrændte og i 1716, da Borgerne selv satte Ild paa
Byen, for at Fienden, som havde indtaget den, her ikke skulde have Tilhold. Ved denne Leilighed afbrændte 330 Huse, og i 1759
lagdes hele Nordsiden i Aske. Krigsaarene 1807—1814 vare i flere Henseender byrdefulde for Frederikshald, og i det sidste Aar
maatte Byen under Feldttoget i August Maaned, efterat have lidt betydelig Skade ved Fiendens Angreb paa Fæstningen Frederikssteen,
overgive sig ved Kapitulation til de Svenske; ved Vaabenstilstanden af 14de s. M. indrommedes Fæstningen dem, hvilken de holdt
besat i flere Maaneder. I 1801 havde Stedet 3,842 Beboere; ved Folketællingen af 1815 var Antallet faldt ned til 3,033. 11817
indtraf atter en Ildebrand, da 36 Huse paa Nordsiden bleve et Rov for Luerne, og den 18de Juni 1826 blev i en Tid af 15 Timer
den hele By paa en liden Deel nær lagt i Aske. Uagtet denne Ödelæggelse, og uagtet Cholera i 1834 medtog 190 Personer, fandtes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:50:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/apctcnorge/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free