Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hammer Domkirkes Ruiner.
––
I
M Skildringen af Hammer Domkirke ville vi anföre den ovenfor citerede Beskrivelse af Mikkel Andersen Aalborg og en fra en sildigere Tid
(skrevet mellem 1705 og 1712) af Sognepræsten Nils Sverdrup, betitlet „Nogle Optegnelser om Hammers Domkirke og andre Oldsager
i Vangs Præstegjeld, i Kong Christian den Femtes og Begyndelsen af Kong Frederik den Fjerdes Regjering." — Hos Aalborg
hedder det: „Hammer Domkirke var meget herligen beprydet med al Behüring baade inden- og udentil. Paa det store Taarn var 16
forgyldte Flöie med store forgyldte Knappe paa; paa det andet Taarn var 10 forgyldte Flöie, ogsaa med forgyldte Knappe, og paa
hver Flöi var en forgyldt Hane med tvende store forgyldte Kors paa; og var Kirken inden udi paa det herligste ziret og beprydet
med kostelige Formalinger, med herlige formalede Stole og prægtige Döre for. Der var og et meget stort og prægtigt Orgelværk,
med megen anden usigelig Ornament og Prydelse, saasom meget herlige Messeklæder og Boger, saavelsom 4 Altere, alle forgyldte,
som udi den Tid var brugeligt. Udi bemeldte Kirketaarn hængte herlige Klokker og et mægtig skjönt Seierværk, med Timeklokker,
som hængte paa Gavlen og vendte til CommuniteteJ. Der var og en stor höi forgyldt Spiir over Taarnet med forgyldt Flöi og Knap,
saa at hvergang Veiret blæste noget haardt kunde man lang Vei höre Ljuden af Flöiene. Der var og en Gang fra Kirketaarnet og
ind paa Hammer Gaard, saavelsom en Gang fra Bispens Kapel ind paa bemeldte Gaard, som Bispens Alterstene ere endnu i Muren
tiisjune. — — — — Og naar nogen höie Feste skulde være, enten Paaske, Pintse eller Juledag, eller andre höitidelige Dage,
som udi det blinde Papisteri vare paalagte, da var saadan Skik, at der skulde ringes först i Domkirken, dernæst i Klostex-et, siden
udi Korskirken, og sidst udi St. Jörgens Kirke, og naar de havde ringet skulde de kime, hver som mest kunde, dog skulde de rette
sig eller den Skik, som holdtes udi Domkirken, og ikke længere; og naar det var stille Veir kunde man höre det langt ud paa
Landet og Vandet at det ringede, og naar man hörte Præsterne og Degnene sjunge i Kirken og Orgelværkernes Ljud, da maatte
den, som ikke havde Hjerte af Steen, græde af Glæde over Guds usigelige Naade og Miskunhed mod Menneskene, saavelsom for
Guds hellige Ord og de deilige Psalmer, som de der hörte sjunges." — I de Sverdrupske Optegnelser anföres om Domkirken paa
hans Tid: „Hvad da af Hammers store Domkirke anlanger, saadan som jeg i min Barndom og Fremvæxt, som her i Sognet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
