Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uss
T r o 1 d t i n d e r 11 e.
–-^o^-
Den ösllige og sydlige Deel af Romsdals Fogderi er en vild Bjergegn, der danner Dovrefjelds Vestgrændse og den nordlige Deel
af det saakaldte Langefjeld eller Norges vestlige Ilöifjeldssletle, hvorpaa der her hæver sig en Mængde forskjelligtformede Alpeskikkelser
af betydelig Höide. Romsdalshornet er en af de navnkundigste men ingenlunde den höieste af disse Fjeldtoppe. Ligeoverfor dette,
paa den modsatte Side af Dalen, ligger det Fjeld, vort Billede fremstiller, Troldtinderne nemlig, der have Udseende af en
kre-neleret Muur, idet deres Overste er besat med en Rad höie Spidser eller Tinder, der fremstille sig som kolossale Jothunstatuer, og
saaledes har ogsaa Folket opfattet dem; det er Trolde som St. Olaf forvandlede til Steen, da de vilde hindre ham fra at drage til
Romsdalen og præke Christendommen. — Her boede et stridbart hedensk Folk. Hakon Adelsteens Christningsforsög strandede paa
deres Standhaftighed i at forfegte Fædrenes Tro. Olaf Trygvesen tvang vel Romsdülerne til at lade sig döbe paa Dragseidet i
Nord-ljord Aar 996; men elter Kongens Död vendte de igjen tilbage til Hedenskabet, og det var först under Olaf den Hellige, at
Christendommen grundfæstedes her ved List og Magt. — Romsdalen havde været et Yndlingssted for de gamle Guder, og deres
Bundsforvandte, Trolde og Hexer, og Jothuner traadte derfor Hellig Olaf og hans Mænd koglende imöde i denne skumle vilde Natur; men
selv en Halvgud, manede han dem i Stok og Steen, og saaledes staaer den hele uhyggelige Sværm der den Dag i Dag. Der er
iblandt dem et heelt Brudefölge: Bruden og Brudgommen var en Konge og en Dronning. Foran gik Spillemand, Præster ved Siden,
og en Flok af lystige Gjæster og Drabanter sprang omkring dem. Nu staae de mange tusinde Fod höit over Dalen paa Fjeldenes
mægtige Piedestaler, stumme og stille for evigt. Naar Aftenen falder paa, brænde Steenkronerne om Kongens og Dronningens
Pande; i Aftensolens Glöd skinne blaagrönne Isskjolde og straalende Snepandsere; Skummelheden begynder at ruge over Dalbunden;
de steile Klippevægge antage denne dybe blaasort« Aftentone; det er som om Dalen blev trangere, som om Klippevæggene og Trold
dene stege hviskende sammen, og der falder en Angest paa Vandrerens Sind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
