Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
toa
R O ro s.
-o©«®»–
æst efter Kongsbergs Sölwærk er Röros Kobberværk det vigtigste Bjergværk i Norge. Det ligger paa en Sænkning af
Dovre-plateauet og ovenfor Kornets Væxtgrændse, iraellem Österdalen i Akerliuus Stift og Guldalen i Throndhjems Stift. För her
opdagedes Kobbererts var Egnen en öde Fjeldtrakt, hvor der kun dreves Fædrift og Reenskytteri, og det skal have været den
Omstændighed, at en Keensdyrllok, som forfulgtes af Dyrveideren Hans Olsen Aasen, opsparkede Jorden og blottede et Ertsleie, der i Aaret
1645 gav Anledning til Opdagelsen og Anlægget af Storevartsgruben, som en Lossius synes at have tilegnet sig og skaffet sig
Mu-thing paa under 15de December 1645. Samme Aar anlagde denne Mand i Forening med tvende Præster i Nabolaget en
Smeltehytte. De opdagede Ertser vakte Opmærksomhed og en Kammertjener, Jürgens, hos Christian den Fjerde tilsneg sig i 1646
Privilegium paa at drive Værket; han affandt sig med Værkets forhenværende Indehavere, saaledes at han overlod dem en Tiendedeel.
Der oprettedes et Participantskab og Værket blev inddeelt i 60 Kuxer. Værket udvidede sin Virksomhed ved Optagelsen af flere
Gruber og Opforeisen af flere Smeltehytter. Gjennem de fölgende Aarrækker var Værket ved fjendtlige Indfald, Ildebrand, Af- og
Tiltagen i Produktion, sparsom Tilgang af Brændematerialier o. s. v. underkastet vexlende Skjæbner, indtil det efter Freden i 1814
atter begyndte at opblomstre. Nu anseer man ved de Forbedringer, der i den senere Tid ere indforte ved Driften, Værkets
Exi-slentse betrygget for en lang Fremtid, og antager, at det aarlig vil kunne levere 65 Skppd. Garkobber.
Bergstaden Röros blev anlagt i 1646, da man fandt Beliggenheden ved Hitteraaen bekvem til Hylteplads, og den tiltog snart
saaledes, at den tre Aar efter flk en egen Kirke. Efterhaanden blev Stedet, ved Værkets tiltagende Drift, mere og mere beboet,
og i 1840 talte Röros 2,040 Beboere. Bergstaden har to Hovedgader, foruden flere mindre Gader.
Den Indflydelse Röros Kobberværk har paa de tilgrændsende Distrikter er meget betydelig, og det saameget mere, da det
ligger i en Egn, hvor Agerbruget er umuligt, og som paa Grund af sin Afstand fra andre Steder kun har liden Tillokkelse for
Beboerne. Röros Sogn subsisterer næsten alene ved Bergstaden, og Guldalen samt en stor Deel af Österdalen har betydelig
Fordeel af Trasnporter og Salget af sine Produkter til Röros. Herover drives en temmelig betydelig Handel med Sverrige, der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
