Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Throndhjems Domkirke.
––
omkirken, der ogsaa har været kaldet Kristkirken og St. Olafs Kirke, var fordum den ypperste, rigeste og mest doterede Kirke i
Landet om ikke i hele Norden. Den norske Martyr og Helgen Kong Olaf Haraidsens skriinlagte Levninger opbevaredes her og trak en
Mængde Pillegrime med deres Gaver til Kirken. Den har engang havt en Længde af 350 Fod, er opfort i Form af et Kors, af
huggen Steen, og er en af de skjönneste og regelmæssigste gothiske Bygninger. Man faaer det bedste Begreb om denne Kirkes
Störrelse ved at sammenligne den med andre bekjendte Kirker. Saaledes er den skjünne Domkirke i Aarhuus i Jylland, —
ligeledes fra det 13de Aarhundrede og anseet for en af de mærkeligste gothiske Kirker i Norden — indvendig 294 Fod lang, 75 Fod bred,
og fra Gulvet til Hvælvingens Hüieste 70 Fod höi. Roeskilde Domkirke i Sjæland er 280 Fod lang, 90 Fod bred, og fra Gulvet
til Hvælvingen 82 Fod höi. Den gamle Domkirke i Slesvig er kun 250 Fod lang, 70 Fod bred, og til det Överste af den hüieste
Gavl 100 Fod höi. Upsala Domkirke, der er den störste Kirke i hele Sverrig, skal være omtrent 338 norske Fod lang og 140
Fod bred, hvorimod Domkirken i Lund i Skaane er kun 254 Fod lang og 94 Fod bred.
Saaledes er Throndhjems Domkirke af Længde större end nogen af de foranförte Kirker, hvorimod den i Höide og Bredde
staaer tilbage for flere af dem, ligesom den i sin nærværende Skikkelse langt fra ikke har det Imponerende ved sig, som man efter
dens Störrelse skulde vente.
Dens forskjellige Dele ere opförte til forskjellige Tider. Det östre Kors, som nu udgjör den egentlige Kirke og er 100
Fod langt, er den ældste Deel og opfort, medens den mægtige Eystein var Erkebiskop, i Midten af det 12te Aarhundredes anden
Halvdeel. Ved samme Tid, eller noget senere, formenes det nordre og det sündre Kors at være opförte; hiint er kun af 45, dette
af 47 Fods indvendige Længde. Tilsidst er Kirken foröget med det vestre Kors, den nu saakaldte „Gamle Kirke", der udgjür den
stürste Deel af Kirken, da det udgjür en Længde af 160 Fod. Grunden til samme er lagt af Erkebiskop Sigurd i Aaret 1248.
I den sidste Fjerdedeel af det 13de Aarhundrede kan man antage, at Kirken var aldeles fuldendt, og fremböd en Storhed, Skjønhed
og Pragt, som man intet andetsteds i Norden var Vidne til. Den skjønneste og pragtfuldeste Deel var Koret. Foruden det store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
