Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
danske Folkehøjskoler og i Sønderjyllands danske Hjem bør den
opvoksende Slægt vænnes til at føle sig hjemme i alle 3 Lande.
Lad Skolebørnene gensidig aflægge Besøg i Nabolandene og synge
nordiske Sange for os. Lad de unge Studenter fra alle 3 Riger
knytte venskabelige Forbindelser med hverandre og fortsætte
disse Forbindelser i deres senere Liv. Og lad os drage Omsorg
for, at de rene livsglæder og de rene Livssorger atter bliver
fremdragne af det Kaos af sløvende Adspredelser og materiali
stiske Bekymringer, der virker dræbende paa Sjælelivets fineste
og reneste Rørelser.
1 et Digt som Bjornsons:
»Da barnet sov ind
med hånd under kind,
kom englene til
med latter og spil
da barnet det vågned, stod Moderen over:
»Du smiler så vakkert, du små, når du sover«.
Dets Mo’r gik til Gud,
og barnet kom ud . .
Her ser vi i den lykkeligt smilende Moder et Billede af den
rene Livsglæde og i hendes Bortgang et Minde om den dybe
Sorg, Moderens Død efterlader hos Barnet. Stemninger af denne
Art fylder et Liv med rene Minder og lægger et Baand paa Fri
stelser, der drager os ned efter. En Fader, der havde erhvervet
sig Rigdom og Anseelse, sad ved sin dødssyge lille Drengs Seng
og holdt Barnet i Haanden. Lægen rystede betænkeligt paa Ho
vedet og lovede at komme igen i Nattens Løb. Faderen var Fri
tænker, men i sin Angst for at miste Barnet, der var knyttet til
ham med de ømmeste Hjertestrenge, bad han for første Gang i
mange Aar en Bøn for Barnet. Hans Rigdomme og ærgerrige
Planer mistede deres Tag paa ham. Det var Drengen alene, som
optog hans Tanker. Og han slåp ikke sit Tag paa den lille visne
Haand, fordi han mente at kunne holde Døden borte ved at lade
sin egen Livskraft strømme over i det febersyge lille Legeme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
